Formidabel menneskelig fysisk praktik

Så kom den længe ventede og tiltrængte dag, ENDELIG. Dagen, hvor skolerne blev fyldt med elever og personale, igen. Dagen vi har  ventet på og glædet os til, længe. Dagen, hvor vi som lærerstuderende atter kunne vende tilbage til de respektive praktikskoler, studiet på campus Bornholm og vores fuld-og deltidsjobs. Det er en formidabel dag, at være i praktik som lærerstuderende på Bornholm. Hvor er det bare skønt at være tilbage! 

 Det var med en kæmpe lettelse og med en sommerfulge i maven, at vi mødte dem for første gang i dag, in real life. En både underlig følelse, fordi man jo kender deres stemmer en lile smule, har set og rettet deres opgaver men ikke har haft mulighed for at se dem i øjenene eller snakke med dem om stort og småt i frikvarterende. Mennesker dannes sammen og fysisk ikke via eller gennem en netforbindelse, selvom det har været en ok løsning, nu når pandemien har lagt det meste af verden ned.  

For det første er det beundringsværdigt, hvordan skolerne i alle dets lag- og lærerene uden at blinke, bare er så omstillingsparate, som det vi har oplevet under den her pandemi og i forbindelse med oplukning af skolerne, igen. Den praktikskole jeg er på, har både været gode til at huske os og inddrage os. Vi har virkelig følt os inkluderede i processer, didaktiske og professionelle diskusioner og skemalægning. Selvom netpraktikken har givet gode erfaringer med sig- man tager vel de positive erfaringer med sig,  vi er her jo for at lære og blive endnu skapere på den virkelighed vi en dag vil møde - vil det aldrig kunnet måle sig med det læringsudbytte jeg får ud af at være i fysiskpraktik eller kunne undervise elever i et klasselokale..  .Det er en sand ære at være en del af åbningsrocessen. Det er nødvendigt at påpege, at vi som studerende skal have det bedste ud af praktikken, vi er jo i praktik for at lære praksis at kende også selvom man både har praksis- og undervisningserfaring, er det i praktikken vi skal suge al den viden til os, som vi ikke lærer på professionshøjskolerne. 

For det andet, var det en fornøjelse at observere børnene og se hvordan de både overholdte corona-reglerne og samtidigt bare lyste helt op, som stjerner på en kulsort nattehimmel, både i klasselokalet men også i frikvarterene, når de var sammen med deres venner igen.  Selvom, eleverne flerstemmigt udtrykte at det var hårdt at stå op og være i skole til normal tid (alt for tidligt, hvis børnene i min praktikklasse skulle have lov til at bestemme), var det måske alligevel ikke helt så dårligt at være tilbage på skolen og sammen med sine venner fra klassen igen og se sine lærere...   At man ikke starter op med det fagfaglige lige med det samme, har lidt mere plads til at lave sjov og anderledes-coronavenlige trivlsels - og faglige aktviteter og kortere skoledage, bliver spændende at følge med i. Måske kunne man tage de positive erfaringer vi får med åbningsprocessen med i ud i den travle virkelighed, som vi ved vil ramme os igen, før eller siden.