Opråb fra en Bornholmsk lærerstuderende, brugerbetaling på vores uddannelse resulterer i at studerende dropper ud.

Hvorfor er det relevant i corona-tid, tænker du? Fordi chancen for at belyse, hvilke økonomiske udfordringer vi som lærerstuderende på Bornholm oplever, aldrig har været tydeligere eller så relevante at understrege, som nu. Vi har ikke selv valgt, at vores uddannelse er delvis-netbaseret, men det er kriteriet for at blive uddannet lærer på Bornholm.  Vi lever altså med digital undervisning til hverdag. Det betyder ikke, at vi er specialister i at undervise på zoom, men det giver os en klar fordel i disse tider i forhold til vores medstuderende på den ordinære læreruddannelse. Det er vigtigt at pointere, at net-undervisningen er en løsning og aldrig skal eller kan erstatte kvaliteten af fysisk undervisning. At skabe online-digitale-relationer, med elever man aldrig har mødt, er en ny type sort og fortjener sit eget indlæg.... 

Velkommen til læreruddannelsen, 12 studerende på holdet og et aldersspænd fra 19 til 45 år. Alle lige spændte på det nye studie og hvad det nu ville bringe med sig. Vi glædede os alle til undervisningens start. Efter en introduktion af den forhenværende uddannelsesleder og efterfølgende informationer og gruppeøvelser, blev vi præsenteret og introduceret for studieplanen og valg af første undervisningsfag. Dengang bemærkede jeg ikke det stille pres, der blev pålagt os - jo flere der vælger samme undervisningsfag, desto større chance er der for, at vi kan få fysisk undervisning. Dengang bed jeg næsten ikke mærke i fag-forhandlingen og opfattede ikke yderligere, at det ville blive en realitet i gennem hele mit studie. Selvom uddannelsen er delvis net-baseret havde vi ikke fantasi til at forestille os, at det betød, at chancen for at få fysisk undervisning ikke var en selvfølge, men en forudsætning for at man er nok studerende, men vi blev hurtigt klogere. Hvad er logikken i at uddanne et bredt klientel af lærere med de samme undervisningsfag? 

Delvis netbaseret uddannelse betyder, at man kan have friheden til at arbejde ved siden af et fuldtidsstudie. Det er også vældig fint, at man har den frihed, og selv kan strukturere sin hverdag. Problemet er bare, at de fleste af os studerende er ældre med børn, hus og en del udgifter, så det er næsten en tvungen fornøjelse at skulle have et job eller to ved siden af studiet, hvis man skal have det hele til at hænge sammen. Derudover er net-holdende typisk placeret tirsdag eller torsdag aften - et herligt tidspunkt- man skal være stædig og helst pumpet med koffein for at være vågen og fokuseret nok til at kunne deltage i undervisningen og for guds skyld håbe på, at man kan nå at putte børn eller forberede sig til undervisningen, hvis man yderligere har været på arbejde og skal nå at være klar til klokken 18, hvor undervisningen starter...  Men vi har tilvænnet os de sene undervisningstidspunkter. Frustrationen hos os er især målrettet transportudgifter til og fra København i forbindelse med undervisning. 

Ingen kvaler den studerende betaler. Hvis man gerne vil læse et fag som ikke tilbydes fysisk på Bornholm, findes der en anden løsning - undervisning parallelt fra en skærm i København - polycom undervisning - som der er delte meninger om. Men ønsker man et fag, som ikke oprettes hverken fysisk eller via polycom, er man nødsaget til at tage til København en gang om ugen.  

Hvis man skal rejse over en gang om ugen i et helt semester, er der tale om 14 undervisningsgange til og fra Bornholm, når turen går til Campus Carlsberg. En rejse tur/retur med den billigste løsning koster omkring 280 kr på samme dag. 

En udfordring vi gang på gang oplever er, at undervisningens start-tidspunkt på Carlsberg ikke kan forenes med ankomsttidspunktet - man vil derfor komme 1-1,5 time for sent til undervisningen, hvis man vælger den billigste løsning. Men, så kan man jo flyve. En flybillet koster for det meste omkring 500 kr tur/retur. Her tager jeg ikke højde for omkostningerne ved eksaminer, som kan vare op til to dage eller hvad det vil koste at bo på et hotel natten over. Eller det studievenlige tilbud som DAT har annonceret henover corona. De fleste af os vælger altså den dyrere løsning, så man kommer til tiden til undervisningen. 

Lad mig skære det endnu mere ud i pap. I SU får man udbetalt  ca 5400 kr om måneden uden et tilsvarende SU-lån. Hvis man antager at man tager den billigste løsning og kommer for sent til den dyrebare undervisning, skal man altså trække 1120 kr fra 5400 kr, det efterlader en med 4280 kr om måneden til at betale husleje, regninger, bøger og mad. Hvis man derimod gerne vil komme til tiden til undervisningen og dermed benytter sig af flyve-muligheden, skal man regne med at skulle slippe omkring 500 kr pr gang, altså omkring 2000 kr for transport. Det er rundt regnet 3400 kr at gøre godt med på månedsbasis og uden at tælle eksamen eller overnatning med… Men igen, hvad gør man ikke for at få det bedste og meste ud af undervisningen.. Det medfører derfor som regel, at man går på kompromis og vælger et fag, som flertallet af årgangene imellem ønsker, så faget oprettes fysisk på Bornholm eller bider i det sure æble og bruger en hulens masse tid og penge på at følge sit fag på ugebasis i København. 

Man forsøger i så vidt et omfang at omfavne og skabe fysisk undervisning for os på tværs af årgangene, men også i forbindelse med at uddanne folkeskolelærere, som ønsker et ekstra undervisningfag. Det giver til tider et helt hold, så man økonomisk kan forsvare at flyve en underviser ind fra det resterende KP. Det er endnu, desværre, betydeligt mere attraktivt at  læse til lærer i hovedstaden end på Bornholm og det er virkelig frustrerende, fordi uddannelsen og stedet har så meget potentiale, vores lille campus har sine egne fordele og bornholmer-charme. Vi studerende kender hinanden på tværs af uddannelser og årgange, selvom det meste af vores undervisning er forskudt af hinanden. Vores studiefagforeninger har et stærkt sammenhold og har gennem årene etableret et tæt bånd. 

Til sidst efterlader det mig bare med spørgsmålene, 

Hvad er logikken i kun at uddanne lærere med de samme linjefag? 

Er det ikke nødvendigt for samfundet, at man kan uddanne et så bredt fagligt kompetent klientel af lærere fra de små uddannelsesudbud til lokalsamfundet som muligt?

Hvorfor skal man som lærerstuderende bruge sin SU på rejser og overnatning, fordi man ønsker at blive uddannet lærer i udkants Danmark?  Lige uddannelsesmuligheder for os i udkants Danmark ville klæde den danske velfærdsstat.  Hvis man på politisk plan ønsker at styrke de lokale uddannelsessteder, kunne man starte med økonomisk opbakning til de i forvejen små centraliserede udbud, så de studerende med tilknytning til de små campusser får bedre studie-og trivsels miljøer - så mere fysisk undervisning tilbydes og brugerbetalingen formindskes.