Lærerstuderende i Barcelona del 2

Nu har jeg været i Barcelona siden starten af august. Jeg har undervist børn fra Syrien og Libanon på Open Cultural Center, været på Casa Mila om natten til lysshow, jazz og champagne, optrådt med oversættelser af min danske poesi på engelsk, fået en hovedrolle i et catalansk stykke, lært at formulere mig på et basisk niveau på catalansk og spansk,-  og lært at læreruddannelserne (KP og UB)  slet ikke er så forskellige som jeg først antog. Men, hvor er livet altså skønt hernede i varmen og solen. Selvom, at jeg må indrømme at jeg er begyndt at gå med trøjer, ja i flertal, varm jakke, og halstørklæde, så er solens tilstedeværelse et extra luksus, og ikke kun i de timer man er på arbejde, som i Danmark. 

Det kan mærkes at jeg er i syden, her fejrer man byens Saints, og har næsten en helligdag om ugen, det medfølger at man holder en stor fest, og holder fri fra universitetet. Jeg har fået strikse ordre fra mine catalanske venner, studie ,- og teatergruppe, at jeg ikke arbejder når jeg har fri, eller om aftenen. Det er en ret fed arbejdsmorale, selvom jeg kan mærke at jeg er meget præget af min perfektionistiske og danske arbejdsmorale. 

I forbindelse med undervisningen hernede, gælder fraværs reglerne stadigvæk - med andre ord, de fodrer stadig curling kulturen hos os unge voksne. Det har især vakt forundring hos mine medstuderende fra KU og AAU, som ikke er vant til at blive krydset af og skulle afgive forklaring, hvis man ikke kommer til undervisningen. Og, hvad så hvis man ikke kommer? Så er det de samme regler, som i DK… Repetitionsopgaver eller tre små assessments, som det hedder på Engelsk.. Jeg har i mine 5 (5,5)  semestre på læreruddannelsen skrevet 7 repetitionsopgaver, og bestået dem, alle!.. En gang fortalte en uddannelsesleder mig, at han var imponeret, “Det er ikke meningen at man skal kunne bestå de opgaver, uden at have været til undervisningen”. Hernede virker det til at man giver de studerende mulighed for at vælge mellem at kunne skrive de oprindelige obligatoriske opgaver og assesment opgaverne i starten af semesteret, så de studerende, som i forvejen ved at de ikke kan komme til 80 procent af undervisningen, stadigvæk kan følge med og bestå faget.. Engelsk niveauet  for marginalen af mine moduler er L2. Når man er en stærk personlighed, er man vant til enten at blive elsket, eller hadet - Det er som jeg irriterer to af mine undervisere, når jeg rækker hånden op eller bare er til stede, en underviser pegede  endda på mig og sagde “ Nej, jeg gider ikke tage dig, jeg ved godt at du kan tænke, det er de andre jeg er interesseret i” - Jeg kunne ikke lade vær med at grine, men jeg kommer ikke til hendes undervisning længere..  Jeg har et modul, hvor niveauet  udfordrer mig, og den lektion, kommer jeg glædeligt til - engelsk grammatik for nørder - det er helt fantastisk. Endnu engang er det gået op for mig, nødvendigheden af gode undervisere. 

Teater og krop,  og,  Dans, kultur  og kreative fag i uddannelse, er mine yndlings fag. 

Hvis bare vi havde den slags fag på læreruddannelsen…. Teater og krop faget på catalansk, er en god gennemgang af drama pædagogiske og didaktiske øvelser, som jeg kan se en relevans for alle fag i folkeskolen. Kropsdelen af faget, handler om at finde “hjem” til sig selv, altså en blanding af yoga, mindfulness og reikihealing, og kan hjælpe med angst, tankemylder, koncentrationen og ens kropslige bevidsthed. Efter lektionen sidder vi altid i en cirkel og gennemgår de forskellige aktiviteter på catalansk. I forbindelse med evalueringen af faget, så skal vi skrive en logbog, hvor vi på catalansk skal beskrive aktiviteterne fra hver lektion. Det catalanske er en udfordring, men ikke en jeg ikke kan overkomme - jeg har lige færdiggjort Sally Roonys “ Dónde estas, mundu bello”, så mon ikke jeg kan skrive 5-7 sider på catalansk?... 

Dans, kultur og kreativefag i uddannelse. Jeg har lært at danse cha-cha-cha og cha-cha, og fordyber mig i teorier om dans og bevægelse. Faget har desværre været aflyst to gange på grund af covid eller sygdom, og det er svært at have det digitalt. Som læsestof skal vi nørde catalansk dans, og kultur og læse artikler og teorier af Rudolf Laban. En kendis i det fag, min amerikanske mor fortalte mig at hun, også, har læst Rudolf Laban, da hun engang tilbage i tiden læste på University of Minnesota og også havde et fag lignende det, bare uden det catalanske fokus. Som evaluering, skal vi lave vores egen opvisning, med en kombination af de danse vi har lært. 

Som man ville forvente, så kan jeg mærke min udvikling hernede, og hvordan jeg igen tilpasser og suger alt jeg gerne vil have med videre ind i min sjæl. Det er også dannelsen og udviklingen som er interessant, og ikke kun den faglige udvikling. Den største udfordring for mig har været, at være omkring meget meget meget unge voksne, som ikke talte et ord engelsk - men man lære at tilpasse sig. Jeg er jo vant til den bornholmske læreruddannelse, hvor vi er ældre, og har mere plads til at brede os på. 

Når jeg har været en dag ude og observere frivilligt på en skole i det gotiske område, bemærkede jeg hurtigt at man inddrager meget leg, teater og musik  i læring hernede, men at eleverne også har en mere autoritær relation til deres lærere. Derudover, så er der lang vej igen, når det handler normkritik i uddannelsessektoren og også på læreruddannelsen. Jeg vil ikke skrive om oplevelsen på skolen, fordi jeg har tavshedspligt, men jeg er glad for at vi i DK har prikket hul på den byld, og at (de fleste) på tværs af generationer er åbne overfor normkritik. 

I en af mine lektioner, en tidlig regnvejrs fyldt mandag morgen, kom en af mine undervisere med en udtalelse om at vi skal behandle unge drenge anderledes end pigerne i en vilkårlig klasse. Mellem mig selv, en Irsk Studerende, en studerende fra Østrig, og en studerende fra Berlin, stoppede vi underviseren, og bad om en dybere teoretisk forklaring. Jeg kan godt forstå, at det må være irriterende, at når man i starten af ens egen lektion fortæller ens studerende, at kritisk tænkning er kriterierne de vil blive bedømt på, men samtidigt ikke er forberedt på at de selvsamme studerende rent faktisk er kritisk indstillet overfor det man underviser. Det endte med at vi gik i protest, og at jeg måske ikke er den mest populære studerende hos endnu en underviser, men kritisk tænkning, er vel en af bedømmelseskriterierne, så mon ikke det går alligevel.

To måneder tilbage, før de sidste lektioner, og eksaminer, også går turen til Nordirland, hvor jeg skal læse mit 6 semester. Det bliver spændende at skifte. Jeg har besluttet mig at forsøge at søge en stilling som international ambassadør i en international studenterfagforeing. Jeg har fået ideen, fra en indisk mand jeg har mødt, og som har anbefalet mig hans stilling fra Nordirland. Jeg elsker Barcelona, og jeg elsker at være international studerende, men jeg kan mærke at jeg også glæder mig til at komme videre og til Nordirland, hvem ved.. Det kan være jeg en dag flytter tilbage, det kan jeg ikke udelukke - jeg er blevet vant til solen ikke kun er til stede i vintermånederne mens jeg er på arbejde eller  på studiet. Men verden er stor, og savnet til Danmark og skandinavien kommer langsomt snigende.