Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Godt man ikke er tysklærer i Sverige! Eller …?
Lärarnas Riksförbund i Sverige har midt i april 2016 barslet med en rapport om moderne sprog. I dette indlæg kigges der nærmere på rapporten og dens konklusioner, og der gives overvejelser om, hvorledes det forholder sig for os i grundskolen i Danmark.
Rapport om moderne sprog
Lärarnas Riksförbund i Sverige har barslet med en rapport om moderne sprog. Det fremgår heraf, at ”bortset fra engelsk forringes såvel sprogkundskaberne som sprogenes position i den svenske skole. Elevernes fravalg af moderne sprog er omfattende, og det er ofte sprogfagene, der rammes af skolernes nedskæringer”, og det understreges, at udviklingen er bekymrende.
En tilsvarende udvikling vil på grund af politikernes holdning ved den reviderede folkeskolelovs gennemførelse Gudskelov ikke kunne ramme grundskolen i Danmark, hvor tysk er obligatorisk fra 5. klasse.
Tendenserne om mindre tysk i gymnasiet og de videregående uddannelser er også klar i Danmark, hvor billedet i lighed med Sverige er skræmmende.
En rapport om moderne sprog - engelsk er ikke nok!
Betydningen af at kunne flere sprog bliver mere og mere tydelig. EU-landene deler et fælles mål om, at alle EU-statsborgere skal beherske mindst to sprog foruden deres modersmål.
Den svenske undersøgelse viser en foruroligende udvikling af fremmedsprogenes status i Sverige. Lärarnas Riksförbund sætter fokus på den fortsatte forringelse af situationen for andre fremmedsprog end engelsk i den svenske skole.
Hvis firmaer skal være i vækst, hvis ungdommen lettere skal kunne få arbejde, hvis vi skal kunne bygge bro mellem mennesker fra forskellige kulturer og øge forståelsen for andre lande, er engelsk ikke nok. Vi har brug for flere, der vil uddanne sig til lærer i moderne sprog, og lærerne skal have de rigtige forudsætninger for deres arbejde, så hverken eleverne eller samfundet taber vigtig kompetence, fremgår det af den svenske rapport.
Rapporten og lærernes videreuddannelse
Går man dybere i rapporten fremgår det, at mere end halvdelen af lærerne oplyser, at de ikke har fået fagrelateret videreuddannelse eller videreuddannelse i det pågældende fremmedsprogs land i løbet af de seneste fem år. De har heller ikke haft mulighed for medbestemmelser over deres videreuddannelse. Samtidig oplyser 85 procent, at de har behov for videreuddannelse i deres sprog for at kunne føle sig tilfredse med deres undervisning. Disse tal indikerer en forværring af situationen i forhold til Lärarnas Riksförbunds tidligere undersøgelser fra 2011 og 2013. Det er i særdeleshed lærerne i grundskolen, som svigtes: kun 39 procent af grundskolelærerne oplyser, at de har fået fagrelateret videreuddannelse i løbet af de sidste fem år.
Selv om regeringen i Danmark har stillet i udsigt, at alle lærere, der underviser i grundskolen, skal have ”linjefagskompetence” i 2020, er jeg, på baggrund af de forespørgsler Tysklærerforeningen for Grundskolen har foretaget blandt sine medlemmer, ret sikker på, at tallene i Danmark vil være stort set som i Sverige. Det er næsten umuligt for danske grundskolelærere, der underviser i tysk at blive fritstillet til videregående uddannelse, når der er tale om kortere fagligt-pædagogiske kurser eller uddannelsesrejser til Tyskland også af kortere varighed. Og får lærerne mulighed, er det ofte for egen regning eller med udsigt til senere at skulle læse timer, de har måttet forsømme under videreuddannelsen. Det har ingen danske lærere af gode grunde lyst til. Det er indlysende, at det på længere sigt vil få konsekvenser.
Tilbage til den svenske undersøgelse
Kun 39 procent af grundskolelærerne i denne undersøgelse oplyser, at de har fået fagrelateret videreuddannelse i løbet af de sidste fem år. Dette er meget alarmerende. Lärarnas Riksförbund ønsker at se, at staten tager et overordnet ansvar for sproglærernes videreuddannelse, og at indsatser i stil med de svenske begreber ”Matematikløftet”, ”Læseløftet” og ”Lærerløftet” også indføres i moderne sprog i Sverige, således at flere med fagkompetence bliver godkendte til at undervise i faget og således, at de jobaktive lærere får fagdidaktisk videreuddannelse. Det påpeges i Lärarnas Riksförbunds rapport, at de ansvarlige må skabe forudsætninger for lærerne til at deltage i uddannelsen. I Danmark ligger ansvaret i de enkelte kommuner. Hver sproglærer i Sverige skal i henhold til rapportens konklusioner også garanteres videreuddannelse i det pågældende sprogs land, hvilket er en forudsætning for en sproglærer for at kunne opretholde et rimeligt sprogligt niveau. Blot 10 procent af de adspurgte lærere i denne undersøgelse havde fået sådan videreuddannelse de seneste fem år. Skoleinspektionens dybere undersøgelser påpeger, at der på hovedparten af de undersøgte skoler mangler relevant kompetenceudvikling for lærere i moderne sprog. Samtidig konstateres det, at lærerne kun i meget begrænset omfang anvender det pågældende sprog i deres timer, hvilket kan tyde på, at de ikke føler sig tilstrækkeligt trygge ved sproget.
Rapporten understreger, at der skal gives garanti for sproglærernes videreuddannelse, og der skal udvikles nationale kompetenceudviklingsindsatser uden tidsbegrænsning.
Og for Danmarks vedkommende
Også her er jeg nervøs for, at vi i Danmark ikke ligger meget bedre procentmæssigt end svenskerne. Måske ville det være en ide, at Danmarks Evalueringsinstitut iværksatte en lignende undersøgelse, der kunne afdække forholdene i Danmark. Den kunne meget passende indgå i det arbejde, uddannelses og forskningsminister Ulla Tørnæs har stillet i udsigt, hvad angår en national sprogstrategi.
Vi vil alle gerne være gode undervisere og leve op til dette års hovedvinder af Politikens undervisningsmiddelpris, hvor det om årets lærer udtrykkes: "Hun viser os, at autoritet og dygtighed ikke behøver at have med mange års erfaring at gøre. Det handler om at kunne engagere sine elever ved at involvere dem, stille krav og være ambitiøs sammen med dem. Det handler om at være bærer af en høj faglighed og om at gøre denne faglighed til flot undervisning ved at insistere på relevans i både indhold og undervisningsformer.” Et sådant prædikat får man næppe uden fortsat udbygning af faglighed og pædagogisk indsigt.
Den svenske undersøgelse kan i sin helhed læses her: http://www.lr.se/opinionpaverkan/undersokningar/arkiv/spraksamycketmeranengelska.5.26ccf4bb1540bddde0bd6836.html
