Jan Thranes tegneblog
Blog
Forkælede lærerstuderende?
Tidligere på året stod en række lærerstuderende frem på TV2 og udtrykte deres utilfredshed med antallet af undervisningstimer på læreruddannelsen. I indslaget blev de kaldt forkælede af en uddannelseschef. På baggrund af indslaget blev der dog iværksat en undersøgelses af forholdene. Ifølge en rapport udarbejdet af professionshøjskolerne selv mener de nu at kunne dokumentere, at en lærerstuderende i gennemsnit har 13 undervisningstimer om ugen. Det gennemsnitlige antal dækker dog over store forskelle på antallet af undervisningstimer blandt de lærerstuderende – disse store forskelle undrer undervisningsminister Troels Lund Poulsen. Han kræver en (god) forklaring af formanden for læreruddannelsesrektorerne. Meget tyder på, at et endnu mere realistisk billedet af forholdene på læreruddannelsen fås ved også at inddrage holdstørrelsen i vurderingen. Tallene i tegningen er fra Læreruddannelsen Zahle, der er berygtet for sine små og dårlige undervisningslokaler …