Jan Thranes tegneblog
Blog
Regn den ud – på flere måder del 6
Multiplikation – denne gang inklusiv TO videoer
Dette indlæg i denne serie og det efterfølgende omhandler henholdsvis multiplikation (gange) og division. Som nævnt i et af de første indlæg har jeg undervisningserfaring fra især indskolingen, jeg har derfor ikke aktuelt hands-on med undervisning i multiplikation og division, men jeg er uddannet i det.
Under min uddannelse til matematiklærer blev vi præsenteret for mange forskellige og nye regnemetoder. Min favorit er ”rektangel-metoden” også kaldet ”boks-metoden” til multiplikation. Jeg har gengivet den i illustrationen ovenfor, og Pernille Pind* introducerer den nærmere i videoen nedenfor.
Da jeg selv var elev i folkeskolen, lærte jeg – sikkert som de fleste andre, som læser med her – den klassiske måde til gange-stykker med flere cifre. Måske er det længe siden, at du har lavet regnestykker i hånden – vi matematiklærere beskæftiger os jo med det på daglig basis – så jeg har nederst sat en video ind med den klassiske metode til multiplikation. Den er jeg selv fortrolig med, og den ligger på rygmarven. Derfor holder jeg mig også selv til den, når jeg har behov for at lave udregninger i hånden, men skulle jeg skifte, vil jeg klart foretrække ”rektangel-metoden”.
I denne lille blog-serie sætter jeg fokus på de fire regnearter med en pointe om, at der findes flere forskellige måder at udregne konkrete regnestykker på indenfor hver regneart. Jeg introducer blot nogle af dem.
Tidligere blog-indlæg fremgår af kronologien nedenfor, de vil blive fulgt op af to indlæg – dels et om behandlingen af division dels et appendiks med lidt om hvorfor matematik er det næststørste fag i skolen kun overgået i timeantal af dansk.
Del gerne dine egne erfaringer med at arbejde med regnemetoder i forbindelse med multiplikation i en kommentar under dette indlæg. Har du input til en anden eller flere af de fire regnearter, så skriv det venligst under det pågældende indlæg. Kronologi nedenfor.
Tidligere indlæg i denne serie (links nedenfor):
Del 1 – introduktion
Del 2 – om en undersøgende og problemorienteret tilgang i matematikundervisningen
Del 3 – om de generelle betragtninger i forhold til tidens matematikundervisning
Del 4 – om addition samt lidt om brug af lærebøger
Del 5 – om subtraktion
Del 6 – dette indlæg: ”Multiplikation – denne gang inklusiv TO videoer”
*Pernille Pind arbejder med efteruddannelse af matematiklærere og er forfatter til flere bøger om matematik.
Tidligere indlæg i denne serie:
https://www.folkeskolen.dk/1857692/regn-den-ud--paa-flere-maader-del-1
https://www.folkeskolen.dk/1857762/regn-den-ud--paa-flere-maader-del-2
https://www.folkeskolen.dk/1858037/regn-den-ud--paa-flere-maader-del-3
https://www.folkeskolen.dk/1858117/regn-den-ud--paa-flere-maader-del-4
https://www.folkeskolen.dk/1858215/regn-den-ud--paa-flere-maader-del-5
https://www.youtube.com/watch?v=LFXvkKmMa98
”Gange med Peter - to tocifrede tal - klassisk metode”:
https://www.youtube.com/watch?v=NUa532hsrr0