Jan Thranes tegneblog

Blog

Valg til DLF formandskab og hovedstyrelse

Hvad med et rotationsprincip?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der pågår i disse uger og dage valg af kandidater til hovedstyrelsen i DLF. Jeg har selv fulgt med i kandidaternes egne præsentationer og anbefalinger fra deres respektive støtter her på hjemmesiden.

Jeg har med glæde stemt på mine favoritter. En særlig mulighed er jo den, at man ved dette valg kan afgive flere stemmer – enten til samme kandidat eller fordelt på flere.

Jeg blev medlem af DLF, da jeg startede på lærerstudiet i 2009. Jeg har bemærket, at der er ved det aktuelle valg er rigtig mange gengangere. Respekt for alle jer, der stiller op og med et ønske om at arbejde for mine og mine kollegers arbejdsvilkår. Det er jeg taknemmelig for.

Jan Thranes tegneblog

Med afsæt i omtrent en menneskealder som bladtegner og sideløbende underviser på både kunstskoler, seminarier, erhvervsskoler og i folkeskolen, sætter Jan Thrane i denne blog sin skarpe og kærlige pen på folkeskoleområdet. Jan Thrane er uddannet folkeskolelærer med blandt andet matematik som linjefag.

Men hvad med resultaterne? Hvad med fornyelsen? Hvad med foreningens ageren og anseelse i offentligheden = lærernes anseelse?

Jeg synes, at der er plads til forbedringer.

For at modvirke og forhindre taburetklæberi og levebrødspolitikere, så tillader jeg midt i valgkampen at komme med et forslag til refleksion. Måske tiden inde til, at der i DLFs ledelse – formand, næstformand og hovedstyrelse – indføres et rotationsprincip inspireret af Enhedslisten således, at man højest kan sidde i fx max 8 år? Herefter er det igen ud og have direkte hands-on med lærerarbejdet på fuld tid.

“Rotationsprincippet. I offentligheden er rotationsordningen nok den mest omdiskuterede særhed Enhedslisten har. Mange har svært ved at forstå formålet og baggrunden for Enhedslistens ordning, så hvorfor har vi den?

- Enhedslisten har rotationsordning for at undgå, at valgte gror fast til taburetterne og bliver levebrødspolitikere, men også for at tvinge os selv til at finde nye, dygtige kandidater, som kan overtage.”

https://org.enhedslisten.dk/medlemsblad/hvorfor-er-i-saa-maerkelige-i-enhedslisten