Jan Thranes tegneblog

Blog

Er den fælles klasseundervisning truet?

Mens lærerne har hænderne fulde af undervisningsplaner, hvor de søger at favne de mange forskellige faglige og sociale behov, så er der flere politiske interessenter, der presser på for at få netop deres "darlings" tilgodeset.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Debatten om specialundervisning, diagnosebørn, inklusion og undervisningsdifferentiering, som den bl.a. fremgår i dette indlæg og debattråd, har fået endnu et element.

https://www.folkeskolen.dk/1880726/idealet-der-aldrig-blev-finansieret

Det nye element bliver aktuelt italesat af flere borgerlige partier: ”Vi har en gruppe børn, der mistrives i dag, og som man aldrig opdager faktisk er højt begavede. Det betyder, at de slet ikke bliver udfordret, og dermed får de aldrig foldet deres fulde potentiale ud, siger Mai Mercado, som er undervisningsordfører for Det Konservative Folkeparti.”

Jan Thranes tegneblog

Med afsæt i omtrent en menneskealder som bladtegner og sideløbende underviser på både kunstskoler, seminarier, erhvervsskoler og i folkeskolen, sætter Jan Thrane i denne blog sin skarpe og kærlige pen på folkeskoleområdet. Jan Thrane er uddannet folkeskolelærer med blandt andet matematik som linjefag.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/partier-kraever-fokus-paa-kloge-boern-regeringen-har-svigtet-de-dygtigste-elever

Vi lærere forsøger efter bedste evne at imødekomme alle elevers behov indenfor rammerne af klassefællesskabet – spørgsmålet er i forlængelse af den aktuelle debat om vi fortsat kan det.

Er tiden kommet til at se med nye øjne på vores skoleindretning?

Kunne en øget niveaudeling og holdundervisning, som den mange skoler praktiserer i indskolingen mht. læsning, være vejen frem?

Kunne en opdeling som den gamle realskole med en inddeling af bogligt svage og bogligt stærke elever fra og med 7. klasse igen komme på tale?

Eller er der tale om politikere som i virkeligheden søger at skabe tvivl om den fælles folkeskole? Måske for at give mere rum for privatskoler?

Byd gerne ind med dine tanker, overvejelser og evt. bekymringer i en kommentar nedenfor.