Jan Thranes tegneblog
Blog
Lederskab: Mette Frederiksen har sat sig for bordenden
Jeg er ikke selv socialdemokrat, men jeg anerkender og beundrer statsministerens krisestyring
Jeg så DR1 torsdag aften d.14.5., ”Partilederdebat: Hvordan får vi Danmark tilbage?”(*).
Det er en ting at skulle lukke et helt land ned og med befolkningens accept, noget andet er det at skulle åbne det op igen og stadig bede os om at holde afstand, ikke samles og feste i stort antal, spritte overflader og hænder af.
Jeg synes, Mette Frederiksen gør det godt, og jeg krummer tæer over ikke mindst Venstres Jakob Ellemann Jensens kritik af hendes forsigtighed. Bortset fra hans mavesure bemærkninger er der dog blandt folketingspolitikerne stadig borgfred og vilje til at stå sammen og stå igennem – uanset partifarve.
Statsministeren gør det godt.
TV-satire. Allerede før jul gjorde hun en unik entré i det amerikanske satire- og underholdnings show Saturday Night, hvor hun blev karikeret af en look-a-like., Heidi Gardner. Se eller gense denne sjove video fra før corona-krisen med nogle af verdens store ledere inkl. Mette Frederiksen J
Jeg er fan – men socialdemokrat bliver jeg nok aldrig.
Ps. Jeg skrev udkastet til dette indlæg igår aftes. Her til morgen kan jeg se at BTs politiske kommentator Søs Marie Serup også har rosende ord til Mette Frederiksens præstatiom i aftenens debat: "Sådan klarede partilederne sig under coronadebatten"
https://www.bt.dk/politik/soes-marie-serup-saadan-klarede-partilederne-sig-under-coronadebatten-0
(*) Fik du ikke set debatten kan du finde den i DR`s arkiv.
Note: Illustrationen øverst er en sandwich af to fotos – dels en affotografering fra TV-debatten dels et foto jeg har taget af Christiansborg – tilsat lidt digitalt-kolorit i et billedbehandlingsprogram.