Jan Thranes tegneblog

Blog

Ny skole i min baghave del 5

”De er begyndt at bygge den nye skole”.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er larm i det kvarter, jeg bor i her i København og tæt ved Amager Strandpark. Der renoveres boliger, der bygges nye boliger, nye tilflyttere kommer til og så er byggeriet af en ny skole for alvor gået i gang.

Jeg har undret mig de seneste dage over en ekstrem bankelyd fra en eller anden stor entreprenørmaskine i nærheden. De starter før mit vækkeur ringer og er der stadig, når jeg kommer hjem og handler ind til aftensmaden. Hvad sker der mon? Svaret fik jeg her til aften i mit lokale pizzeria: ”De er begyndt at bygge den nye skole”. Efter aftensmaden har jeg netop været forbi og tjekke det ud. Og ja byggepladsen var stadig aktiv og oplyst.

Vi – os der bor i kvarteret – glæder os. Eller det vil sige de fleste af os. Nogle af de gamle ”indfødte” er ikke begejstrede for udviklingen i bydelen. Tidligere var hele stille og fredeligt.

Jan Thranes tegneblog

Med afsæt i omtrent en menneskealder som bladtegner og sideløbende underviser på både kunstskoler, seminarier, erhvervsskoler og i folkeskolen, sætter Jan Thrane i denne blog sin skarpe og kærlige pen på folkeskoleområdet. Jan Thrane er uddannet folkeskolelærer med blandt andet matematik som linjefag.

Selv nyder jeg det mere liv.

For dem, der ikke lige er lokalkendt, kan jeg oplyse, at den nye skole i min baghave – Skolen i Nordøstamager – ligger lige ved siden af Bimses og Nickys autoværksted, som mange kender fra DRs dramaserie ”Bedrag”. Altså tæt ved fodboldbanerne på Kløvermarken og ikke langt fra Christiania.

Befolkningstilvæksten i hele København er stor i disse år – det betyder et pres på folkeskolerne. Her bygges til, her bygges nyt – til tider sker det på relativ lidt plads. Det kan gå ud over udearealerne. Nogle steder fx på Skolen i Sydhavnen og Ørestad Skole bruger man tagene som skolegård.  

Om de manglende udearealer

https://www.folkeskolen.dk/1859696/brev-til-politikerne-i-presser-for-store-skoler-ned-paa-for-smaa-grunde#1859701

Et kig ind i og omkring Skolen i Sydhavnen:

https://www.youtube.com/watch?v=Qnoznn6-vwI

Se en visualisering af den nye skole i mit kvarter samt links til de foregående indlæg i denne serie:

https://www.folkeskolen.dk/815904/ny-skole-i-min-baghave-del-3