Jan Thranes tegneblog
Blog
JA eller NEJ
Det vigtigste er, at du stemmer.
Har du endnu ikke stemt om Arbejdstidsaftale 2020, så kan du nå det endnu. Afstemningen slutter først på tirsdag d. 1. september kl. 16.00.
Måske du kan finde motivation og inspiration her. Vores fagblad har meget velafbalanceret indhentet argumenter for både ja og nej. Fx i Alberslund Lærerforening er de nemlig ikke enige.
Argumenterne for henholdsvis ja og nej.
”Derfor stemmer jeg JA:
1. Lærerprofessionen får indflydelse på både kommune-, kreds- og lærerniveau. Det betyder, at lærernes stemme skal høres igen.
2. Opgaverne bliver synlige, når der kommer tid på opgaverne.
3. Der kommer fokus på den individuelle forberedelse, når den kommer på alle opgaveoversigter.
Derfor stemmer jeg NEJ:
1. Arbejdsvilkårene er så hårde i folkeskolen lige nu, så vi skal have en håndfast aftale. Kan vi ikke få det, skal vi ikke legitimere en aftale, som ikke er god nok.
2. En aftale skal have klare og tydelige arbejdstidsbestemmelser, der ikke er til fortolkning.
3. Arbejdstidsaftalen skal have incitamenter til, at lederen gør sig umage.”
Citat fra fagbladet Folkeskolen nr. 14 side 13 øverst.
Ja eller nej – valget er frit – valget er vigtigt – valget er dit!
Så det er bare med at komme ud af fjerene.
God afstemning og fortsat god weekend.