Jan Thranes tegneblog

Blog

Min elskede kommer ind med toget på Valby station

Om det vigtige i at have et liv udover sit lærerliv

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg er læreruddannet på Zahle i København 2009-2013. En faglig stærk uddannelse og jeg nød hver eneste dag på studiet. Siden har der været megen kritik og forandringer af uddannelsens indhold og opbygning. Det har ikke taget integriteten ud af min egen oplevelse, og jeg anbefaler gerne andre at blive læreruddannet.

En ting var dog totalt fraværende, da jeg blev læreruddannet. Var det ikke fordi, jeg havde oplevet andet, havde jeg nok slet ikke bemærket det.

Fra 1988-1991 blev jeg uddannet som lærer i billedarbejde på Seminariet for Kunst og Håndværk i Kerteminde. En statsanerkendt og su-berettiget uddannelse rettet mod ansættelse på friskoler og ikke mindst højskoler. En af de første mødegange blev vi studerende konfronteret med en usædvanlig opgave: Se på og få styr på jeres private relationer. Dels er det her man henter nærig, mod og overskud til sit arbejde – dels kan problematiske, uafklarede og konfliktfulde personlige relationer afstedkomme projektioner og misforståelser i ens professionelle virke.

Jan Thranes tegneblog

Med afsæt i omtrent en menneskealder som bladtegner og sideløbende underviser på både kunstskoler, seminarier, erhvervsskoler og i folkeskolen, sætter Jan Thrane i denne blog sin skarpe og kærlige pen på folkeskoleområdet. Jan Thrane er uddannet folkeskolelærer med blandt andet matematik som linjefag.

Jeg har aldrig glemt dette.

For en række år siden var jeg freelance bladtegner og havde lidt supplerende lønarbejde som lærer i ”visuel kommunikation” på en teknisk skole. Her som så mange steder havde personalemøderne det med at trække ud. Der var dog særlig en kvindelig kollega, som skar igennem: ”Jeg bliver nød til at gå nu, for jeg skal hente børn”. Legitimt nok – der var bare det ved det, at hun havde ingen børn, fandt jeg senere ud af.

Vi blev siden kærester og gjorde det til en vane at slukke vores mobiltelefoner og vende diverse ure om, når vi var sammen – typisk i weekenden.

For et par år siden – lige før Coronaen ramte – arbejdede jeg på en folkeskole på Vesterbro og fredag eftermiddag havde jeg en fast aftale med min nuværende kæreste om at mødes på den nærliggende Valby Station. Så gik vi enten i Søndermarken eller gled ind gennem Vesterbrogade – opslugt i nuet og af hinanden. 

Bruce Springsteens sang ”Tucson Train” fra albummet Western Stars sætter det hele i relief:

”My baby's coming in on the Tucson train ”. Det er i min  oversættelse blevet til: Min elskede kommer ind med toget på Valby station.

Det seneste år med Corona har for mange også haft effekt på hjemmefronten – nogle er kommet tættere på hinanden, mens andre er gået fra hinanden.

Må dette indlæg inspirere til at følge sit hjerte uanset hvilke arbejdsmæssige og personlige omstændigheder, man befinder sig i.

https://www.youtube.com/watch?v=bsH4URIWNRE&list=RDbsH4URIWNRE&start_radio=1