Jan Thranes tegneblog
Blog
Arkitektur i indskolingen
En øjenåbner for både børn og voksne
For nogle år siden lavede jeg et undervisningsforløb i billedkunst, hvor jeg tog afsæt i et undervisningsmateriale for indskolingen fra forlaget Meloni: ”HUS - om arkitektur i indskolingen”. Her udfordres elevernes fantasi, når de går på opdagelse i arkitektur. De iagttager huse, undersøger materialer, tegner huse og evt. bygger modeller af huse. (Link til Meloni nederst).
Det at arbejde med skolens fag som underviser skærper ofte også ens egne færdigheder i –, interesse for – og syn på fagene. Således er jeg selv efterfølgende blevet meget mere opmærksom på den arkitektur, der omgiver mig i det daglige.
Her i juledagene er der tid til at gå ture, standse op, se sig lidt omkring og forundres. Forleden dag cyklede jeg over Metroen på Amager ved København og fik øje på motivet ovenfor. Sikken en kontrast – man kan ikke lade være med at undre sig. Hvad tænker de dog på? Hvor evolutionen for de fleste racer består i en vedvarende udvikling og forbedring af færdigheder og præstationer, så er det som om den er gået helt i stå – ja, der er vel nærmest tale om en tilbagegang – for nogle byplanlæggere og arkitekter?
https://billedkunst.meloni.dk/index.php?option=com_phocagallery&view=category&id=6&Itemid=8