Jan Thranes tegneblog
Blog
Folketingsvalg 2015 – det handler om menneskesyn
I forskellige debat-tråde her på siden dukker spørgsmålet ofte op: Hvor skal jeg sætte mit kryds til det kommende folketingsvalg?
Det forudses at blive et jordskredsvalg af flere grunde, men for de fleste lærere er der tale om en helt særlig udfordring – de færreste vil nemlig føle sig i stand til at stemme på et parti, der har stået bag lovindgreb og skolereform. Derved er feltet snævret ind til Enhedslisten og Liberal Alliance, samt hvad der måtte dukke op af alternative lister.
Når jeg i denne blog har valgt at fremhæve et parti og en bestemt person som værdig til mit kryds, skyldes det ikke særlige parti eller person interesser. Der er snarere mere tale om et narrativt fif for at kunne symbolisere det, som jeg egentlig har på sinde: Heldagsskolen og dens menneskesyn.
Første gang jeg hørte om, at Socialdemokraterne havde en heldagsskole i støbeskeen, var i 2009. En underviser på læreruddannelsen kendte til projektet og var ellevild ved tanken om at fusionere skole og fritidspædagogik. Efter 15 år som voksen- & unge-underviser havde jeg selv netop kastet min kærlighed over grundskolen – og ja det var (og er stadig) noget af det sjoveste og mest meningsfulde, jeg har beskæftiget mig med, men hårdt. At skulle holde styr på elever og undervisning i indskolingen bare en formiddag kræver sin mand m/k – at udvide det til langt ud på eftermiddagen og blande det med fritidspædagogik er det rene vanvid! Det var dengang derfor let for mig at afvise tanken – og De Radikale med deres afsæt i både højskole og kvalitets forskning kunne jeg slet ikke forestille mig ville støtte op. At de borgerlige partier gerne ville have flere faglige timer var ikke noget nyt – men en heldagsskole? Jeg tog fejl.
I løbet af 2015 skal Lars Løkke – efter al sandsynlighed – igen overtage regeringsmagten og dermed også ansvaret for den nye danske heldagsskole. Og der bliver nok at se til! Hvad, der for en borgerlig liberal statsminister og regering kan gå hen og blive et stort problem, er, at der er flyttet en slange med. Den kan meget vel blive kimen til, at heldagsskolen ikke bare bliver justeret, men revurderet under en kommende borgerlig regering.
Historisk set har der altid været brydninger mellem en socialistisk/socialdemokratisk og en borgerlig/liberal tilgang til folkeskolen. De divergerende skolesyn kommer oftest til udtryk i forskellige syn på faglighed og dannelse, men grundlæggende er det menneskesynet, der trækker i hver sin retning. Traditionelt er der tale om en brydning mellem vægtning af fællesskab og lighed på den ene side overfor dyrkelsen af individet og forskellighed på den anden. Fællesskabet, samfundet og staten overfor det frie, selvstændige og liberale menneske. I Danmark har de to fløje hidtil holdt hinanden stangen til gensidig inspiration og udvikling. Men det er slut nu med heldagsskolen – nu tager staten over for alvor. Folkeskolen er med den nye heldagsskole entydigt blevet en ”pølsefabrik” – en slaveanstalt hvor alle skal udsættes for den samme ensrettede opfattelse af, at jo mere vi er her, og jo mere vi er sammen, desto klogere bliver vi under forudsætning af, at børnene hele dagen konstant aktiveres, overvåges, kontrolleres og (stats-) styres af voksne.
Av, det gør ondt ikke mindst på eleverne, men også langt ind i de borgerlige værdier. Hele det borgerlige skole og menneske syn er sat skakmat. Eneste trøst synes at være den, at de frie skoler stadig har mere selvstændigt albuerum – intet reformkaos, ikke samme umulige inklusionsopgave og en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse sikrer, at fokus er på den enkelte elev og ikke på at skulle få en stor ensartet offentlig bureaukratisk ”pølsefabrik” til at fungere.
Heldagsskolens institutionalisering af børnene gør ondt helt ind i den borgerlige liberale sjæl!
Glem ikke at bag den socialdemokratiske bevægelses favorisering af fælleskabet og antipædagogik i forhold til at dyrke individet – den enkelte – er der altid vedvarende vokset nye liberale, frigjorte og selvstændige (drømme) rollemodeller op. Således var Super Carla og Pippi i 70-erne mine egne barndomshelte! Ja, og undskyld perspektiveringen, men hvem tør lægge arm med Inger Støjberg eller Tina Nedergård? Man kan mene om dem, hvad man vil, men ben i næsen og deres meningers mod har de! Hvordan de og deres liberale ligesindede har kunnet fedte sig ind i en heldagsskole, som den Antorini har sat i verden, er mig en gåde. For at få dem til at komme til besindelse og rette op på miseren, er det i mine øjne mest effektivt at give dem kamp til stregen fra egne liberale rækker.
Desværre er Pippi ikke opstillet – men LA´s Merete Riisager kan vel gøre det ud for hende i kampen for individets ret og børnenes frihed?
Man kan endnu se eller gense Merete Riisager i Debatten på DR2 (27.11. 2014). Ca. 30 minutter inde i udsendelsen stilles hun og en forældre repræsentant på den ene side overfor Niels Egelund og næstformanden for skolelederne på den anden side i debatten:
http://www.dr.dk/tv/se/debatten/debatten-119
At bekymringerne er store rundt omkring kan også aflæses i damebladene! Tag bare denne klumme i Femina af Renée Toft Simonsen, ”Børn har også krav på personlig frihed”:
http://www.femina.dk/dit-liv/selvudvikling/renee-boern-har-ogsaa-krav-paa-personlig-frihed
Jeg tillader mig at bidrage yderligere til festlighederne med denne rock klassikker – her fremført af Bruce Springsteen. Titlen dækker meget præcist over, hvad mange – ikke mindst børn – tænker og føler om heldagsskolen. "Highway to Hell":
Godt Nytår!
https://www.youtube.com/watch?v=Z3AzXGXnGcs
