Jan Thranes tegneblog

Blog

Corona – dancing in the dark

Sang, dans og bevægelse gør godt – gør det gerne derhjemme ikke mindst i denne lorte tid.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hold kæft hvor er denne nedlukning ikke bare lang men også træls. For bare at holde humøret nogenlunde oppe, kan man drømme sig tilbage, hente inspiration og glæde sig til en snarlig vaccine og ditto genåbning.

Jeg er lærerudannet 2009-2013 og har siden været beskæftiget i indskolingen. Fra tid til anden må man acceptere og sige ja til ekstraordinære udfordringer i sin skoledag. En af disse har for mit vedkommende været at skulle undervise i musik på en 1. årgang. Shiit – det har jeg selv ingen forudsætninger for.

Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde – det gælder også (nogen gange) for mænd. Med input fra lærerkolleger og ikke mindst inspireret af eleverne løftede det hele sig til en uforglemmelig oplevelse.

Jan Thranes tegneblog

Med afsæt i omtrent en menneskealder som bladtegner og sideløbende underviser på både kunstskoler, seminarier, erhvervsskoler og i folkeskolen, sætter Jan Thrane i denne blog sin skarpe og kærlige pen på folkeskoleområdet. Jan Thrane er uddannet folkeskolelærer med blandt andet matematik som linjefag.

Her er par nedslag.

Under min undervisningspraktik var jeg bl.a. på en skole på Islandsbrygge i København. Vi var tre lærerstuderende af sted sammen. En dag havde vi lidt ekstra tid, inden vi kunne sende eleverne til frikvarter. De fik lov til at se og høre et par musikvideoer. De var helt vilde Katy Perrys Hot`n`cold – vi kunne simpelthen se deres små fødder rocke med i takt under stolene!

https://www.youtube.com/watch?v=kTHNpusq654

Før coronaens indtog var jeg i en periode ansat på en skole på Vesterbro i København. Jeg havde søgt og fået en fast stilling, troede jeg. Efter nogle måneder gik det dog op for mig, at der var tale om et barselsvikariat, det fremgik bare ikke af mit ansættelsesbrev. Lang historie kort – efter at have konsulteret min fagforening valgte jeg at sige op, da jeg blev præsenteret for et nyt ansættelsesbrev. Det var med tårer i øjnene, at jeg måtte sige farvel til både elever, forældre og kolleger.

Jeg havde ellers påtaget mig en for mig helt ekstraordinær opgave for at få de skemamæssige ender til at hænge sammen: jeg underviste i musik. Jeg har absolut ingen forudsætninger.

Det blev dog en festlig omgang og nogle dejlige stunder – hvor vi sammen sang gammelkendte børnesange. Og i slutningen af lektionerne fik eleverne lov til at vælge nogle musiknumre, som vi kunne se på smartboardet. Eleverne havde mange gode forslag – så vi måtte ofte stemme og vælge ud. Et af de mest populære forslag kan ses nedenfor. Flere elever brugte den efterfølgende som hilsen – "Waka Waka" – når de løb forbi mig udenfor i frikvarteret.

At se eleverne stå, afkode og gengive ord og bevægelser foran smartboardet er en oplevelse jeg aldrig glemmer!

https://www.youtube.com/watch?v=pRpeEdMmmQ0

I Lyngby nord for København er der nogle elevere, som er så heldige at have en rigtig musiklærer. Mikkel Engel har sammen med nogle af dem lavet ”Rene hænder”. Illustrationen øverst er herfra.

https://www.youtube.com/watch?v=vZUSMJ5a8lU&feature=emb_logo

Bruce Springsteen har en gang formuleret det således: get your ass moving, and the spirit will follow. Se ham, hans mor og hans søster vrikke med røven her:

https://www.youtube.com/watch?v=x7lfzARGXGw

Glæden ved at bruge kroppen har ingen alder.