Jan Thranes tegneblog

Blog

Skolen – det elskværdigste i nærheden

Ny skole i min baghave del 11 – alle fortjener at have en lokal folkeskole

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så er den pakket helt ind – skolen eller dvs. skolebyggeriet i mit lokale kvarter her i det nordøstlige Amager i Københavns kommune. Det er planen, at den står færdig for elever om et par år med tre spor, en fritidsklub og en multihal.

Det minder mig lidt om orangescene på Roskilde Festival – vi mangler bare D.A.D. råbe: ”Udmærket Roskildeee!!!!!!!!" og sætte gang i Bad Craziness. Se video nederst.

Titlen på dette blogindlæg er omskrevet fra det oprindelige ”Folkehøjskolen og det elskværdigste i nærheden”. Jeg har det dvs. bogtitlen fra min tidligere rektor på Seminariet for Hverdagskunst I Kerteminde – Frederik Christensen. Jeg gik der i slut 90-erne og uddannelsen – i mit tilfælde med fokus på Billedarbejde – var rettet mod folkeoplysningen, højskolerne og friskolerne. Det gav mig et godt afsæt for efterfølgende at kunne supplere mit professionelle virke som freelance bladtegner med lidt faste ”løn-kroner” samt en masse kollegialt og social liv.

Jan Thranes tegneblog

Med afsæt i omtrent en menneskealder som bladtegner og sideløbende underviser på både kunstskoler, seminarier, erhvervsskoler og i folkeskolen, sætter Jan Thrane i denne blog sin skarpe og kærlige pen på folkeskoleområdet. Jan Thrane er uddannet folkeskolelærer med blandt andet matematik som linjefag.

Finanskrisen i omkr. 2007 betød dog, at jeg måtte afvikle det professionelle tegneri, og min kvotaansættelse på Teknisk Skole blev også afsluttet og ekstra opgaver blev pålagt de fastansatte, som måtte løbe endnu hurtigere.

Jeg valgte at sadle om og uddanne mig til folkeskolelærer på Zahle i København 2009-2013.

Alle fortjener at have en lokal folkeskole. I mit nærområde er der pt tre store folkeskoler. Ser man nærmere på de kommunale kvalitetsrapporter, så er det kun ca. halvdelen af distriktets forældre, der vælger at have deres børn i to af dem – den tredje er med en søgning på omkr. 90 % ikke bare områdets men også en Københavns mest eftertragtede skoler.

Dem, der ikke vælger den lokale folkeskole, vælger en anden folkeskole i København fx med en bestemt faglig profil eller en privatskole. Her i området er de private skoler og friskolerne populære, og der er mange af dem: Den Grønne Friskole, Filipskolen, Amager Lille Skole, Rudolf Steiner Skolen og yderligere et par stykker på det nærliggende Christianshavn.

Af ideologiske grunde støtter jeg op omkring den danske folkeskole, men stod jeg selv og skulle vælge skole til mine egne børn ville jeg nok vælge … tjah bum bum – nåmen nu står jeg slet ikke i den situation, så …

Vi, der bor i kvarteret, glæder os over den nye skole!

Både den lokale skole og folkeskolen som national institution er bærende i vores samfund – både som uddannelsesinstitution, men som en del af infrastrukturen er den er også med til at tiltrække nye beboere og modvirke fraflytning.

Jeg har netop været ude og tage billeder af det store telt . Det var jeg ikke ene om – mange valgte at trodse den bidende kulde og at gå forbi for at se det kæmpe teltet. Jeg fik en sludder med flere og mange har store forventninger til, at den nye skole vil løfte områdets status yderligere. Lad os håbe at det vil smitte af også på de øvrige folkeskoler i området. 

Har du erfaring med nyt skolebyggeri, skolesammenlægninger eller skolenedlukninger fra dit geografiske område – så skriv gerne en kommentar om det nedenfor? Og hvad mener du om de mange prvatskoler – er det godt eller skidt med konkurrence til de lokale folkeskoler?

Se billeder nedenfor af byggepladsen både ude fra gaden og indefra teltet. Tidligere indlæg i denne serie og andre kan ses ved at klikke på ”Jan Thranes Tegneblog” – billedet til højre.

Og sådan kommen skolen til at se ud når den er færdig:

https://www.youtube.com/watch?v=YyaVOXRgdIg