Jan Thranes tegneblog
Blog
Er integrationen i skolen gået i stå?
Merete Riisager i infight med Alternativet
Efter at have overværet det åbne samråd i undervisningsudvalget om ”Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse” bliver jeg sgu lidt bekymret.
Tak til Carolina Magdalena Maier og Pernille Schoor – begge fra Alternativet – for at bide sig fast i bordkanten og afkræve undervisningsministeren svar på, hvad der er op og ned på det statiske materiale, som har fået Merete Riisager til entydigt at konkludere, at Danmark er gået i stå mht. at integrere og løfte børn af forældre fra ikke vestlige lande i det danske skolesystem.
Efter samrådet er jeg bekymret – dels for hvordan statistisk materiale bruges i den politiske proces – dels for hvordan integrationsopgaven fremadrettet løses i det danske skolesystem.
Marianne Jelved fremhævede i samrådet, at Danmark i pisa-etnisk klarer sig dårlige end Norge og Sverige. Men er det generelt? Eller er der snarere tale om, at specifikke geografiske områder er mere udsatte end andre? En deltager på samrådet (jeg husker ikke lige hvem) fremhævede en reference til en lærer fra Vestegnen, der kæmper med lokale vanskeligheder. Desuden kom det frem at kun 6% af de omtalte børn med anden etnisk baggrund end dansk bor i de såkaldte ghettoområder.
Hertil kommer, at ikke mindst piger med anden etnisk baggrund klarer sig rigtig godt i uddannelsessystemet:
https://www.berlingske.dk/samfund/indvandrerpiger-indhenter-danskere-i-uddannelse-en-markant-positiv-udvikling
Tjah … bum bum. Forvirret, forundret eller bekymret?
Under alle omstændigheder er det svært at finde ud af om integrationen er gået i stå, gået tilbage eller gået frem. Det kommer vist an på med hvilke briller man ser, hvad man specifikt fokuserer på og ikke mindst hvilken politisk dagsorden man har.
Tak til Carolina Magdalena Maier og Pernille Schoor for at sætte spot emnet.
Det kunne være interessant at høre fra lærere, der oplever særlige problemer i forhold til integration – hvor, hvilke problemer og gerne bud på hvordan de kan løses?
Baggrunds materiale:
Fagbladet Folkeskolens artikel, ”Riisager holder fast i konklusion fra omdiskuteret rapport”:
https://www.folkeskolen.dk/653650/riisager-holder-fast-i-konklusion-fra-omdiskuteret-rapport
Link til TV fra Folketinget, ”Åbent samråd med undervisningsministeren om Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse”:
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20181/unu/td.1549614.aspx?as=1#pv