Jan Thranes tegneblog

Blog

Corona – revaccination

Mens myndighederne gør en særlig indsat for at få endnu flere til at støtte op om vaccinationsprogrammet og tage imod tilbuddet om at blive vaccineret, så er tiden nu kommet til at blive revaccineret for os, der er allerede har fået to stik.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har netop fået mit tredje stik. Tidligere kunne jeg nøjes med at cykle til et test- og vaccinationscenter, Øksnehallen, tæt ved hovedbanegården her i København og i relativ fin afstand fra min bopæl. I mellemtiden er netop dette lukket og de fleste københavnere henvises til at tage ud på herrens mark – et industrikvarter – langt ude af Gammel Køge Landevej syd for København City.

Hvad gør man ikke for sin egen og andres sundheds skyld ...

Til min store overraskelse var der stort set ingen kø til vaccination mens antallet af folk, der ville/skulle testes, var nærmest uendelig lang.

Jan Thranes tegneblog

Med afsæt i omtrent en menneskealder som bladtegner og sideløbende underviser på både kunstskoler, seminarier, erhvervsskoler og i folkeskolen, sætter Jan Thrane i denne blog sin skarpe og kærlige pen på folkeskoleområdet. Jan Thrane er uddannet folkeskolelærer med blandt andet matematik som linjefag.

At smitten igen hærger kunne jeg selv opleve, da jeg i sidste uge en sen eftermiddag kom forbi en skole på det ydre Nørrebro, hvor flere elever, forældre og ansatte skulle testes grundet et aktuelt udbrud.

Hvad med dig, kære læser – et du vaccineret? Kender du nogen som ikke er? Hvorfor er du/de det ikke? Eller har du det ligesom mig, der siger JA TAK  også til revaccination?

Info ang. revaccination fra Statens Seruminstitut:

”Bliv revaccineret med et 3. stik, så snart du får tilbuddet

Smitten med COVID-19 stiger lige nu i samfundet, og i takt med at det er blevet koldere, og vi er mere indenfor, er der sket en opblussen i epidemien. Derfor er det ekstra vigtigt at blive vaccineret mod COVID-19. Hvis du er blevet inviteret til revaccination med et 3. stik, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du tager imod tilbuddet hurtigst muligt.

05 NOV 2021

Der tilbydes lige nu revaccination til alle der personer, der fik deres 2. stik i foråret frem til den 1. juni 2021. Er du i den gruppe, kan du forvente en invitation i din e-boks ca. 6 måneder og 2 uger efter dit 2. stik. Invitationerne bliver udsendt en gang ugentligt i starten af ugen, og der kan derfor gå lidt længere tid, inden invitationen er landet i din e-boks.”

https://www.sst.dk/da/Nyheder/2021/Bliv-revaccineret-med-et-tredje-stik-saa-snart-du-faar-tilbuddet