Jan Thranes tegneblog

Blog

Corona vaccination – to stik og foreløbig overstået for mit vedkommende

Som køer, der lukkes ud på græs om foråret.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg fik første stik d. 2.3. og har netop her d. 26.3. fået andet stik. Da jeg har en kronisk sygdom, er jeg blandt den gruppe – næst efter sundhedspersonalet – der har fået vaccinen først.

Alle forventes at have fået vaccinen tilbudt senest ultimo juli.

Det foregår effektivt: Mød op ca. 10 minutter før den anviste tid, og når det bliver ens tur bedes alle med i mit tilfælde tid kl. 9.20 at stille sig op på række. Derefter kaldes man ind til sundhedspersonalet i en række nummererede bokse/telte. Her tjekkes og scannes sygesikringsbeviset, og man får et hurtigt stik i skulderen og efterfølgende en henvisning til at vente 15 min. i observationsområdet, inden man kan tage hjem. Der er masser af sundhedspersonale, som guider og observerer. Trygt og effektivt. Jeg havde ingen reaktioner. Dog afstedkom det for mit vedkommende en rimmelig øm skulder efter injektionen senere på dagen. Ellers intet ubehag.

Jan Thranes tegneblog

Med afsæt i omtrent en menneskealder som bladtegner og sideløbende underviser på både kunstskoler, seminarier, erhvervsskoler og i folkeskolen, sætter Jan Thrane i denne blog sin skarpe og kærlige pen på folkeskoleområdet. Jan Thrane er uddannet folkeskolelærer med blandt andet matematik som linjefag.

Fra starten var jeg henvist til at få PfizerBioNTech, så jeg har personligt ikke været berørt af udfordringerne ang. AstraZeneca-vaccinen.

Jeg har ingen lægefaglig baggrund for at vurdere og udtale mig i forbindelse med conora og vaccinerne. Da det er sundhedspersonalet, som var de første til at få vaccinen, er det også blandt dem AstraZeneka først blev rullet ud. En privat praktiserende speciallæge fortalte mig forleden, at han og klinikkens personale alle har fået ”Opel-Astra-vaccinen” – hans formulering :-) – og ingen har haft alvorlige bivirkninger.

Det er hvad jeg ved.

At blive vaccineret mod corona er frivilligt, og jeg kan kun anbefale, at man gør det – hvorfor skulle man ikke?  

Pt. er ca. 345.000 færdigvaccinerede, og ca. 650.000 har fået første vaccination. Det forventes, at alle har fået et tilbud om vaccination senest ultimo juli.

Efter foreløbig at være færdigbehandlet – der er vist noget med, at man fremover skal vaccineres på ny hver år – har jeg det som køerne i videoen nedenfor, hvor de lukkes ud af stalden og kommer på græs.

https://www.youtube.com/watch?v=rmFRjUzspKE

Se også denne video med Rosa, der falder i staver på cykelstien i det indre København, når hun holder for rødt, og hendes tanker vandrer ud til Amager Strand. Videoen er optaget i 2012 og handler ikke om corona, men den illustrerer meget fint, hvordan man kan længes efter og drømme om at komme ud af isolationen og ud i friheden. https://www.youtube.com/watch?v=NF5nLP4tUbA

Kravene om afstand og hygiejne er noget vi skal leve med også fremover. Se, genopfrisk og bliv fortsat motiveret af denne fantastiske musikvideo lavet af et par lærere og nogle elever fra Lyngby Private Skole: ”Rene Hænder”.

https://www.youtube.com/watch?v=vZUSMJ5a8lU

God Påske.