Jan Thranes tegneblog

Blog

Knippelsbro i ukraniske farver

Ukraine – streetart

Om nogle af krigens symboler og billeder

Offentliggjort Sidst opdateret

Både os voksne og mange elever hører om og ser billeder fra et sønderbombet Ukraine via den daglige nyhedsstrøm.

Som uddannet billedkunstlærer og generelt billedmenneske har jeg et særligt opmærksomt øje på også den visuelle kommunikation. Jeg blev således både overrasket og rørt, da jeg forleden aften kørte over Knippelsbro – som forbinder Københavns centrum med Christianshavn – og så udenrigsministeriet oplyst i de nu så velkendte farver – gul og blå – fra det ukrainske flag.

"Nutidige begivenheder kan reaktualisere et mindesmærke

Jan Thranes tegneblog

Med afsæt i omtrent en menneskealder som bladtegner og sideløbende underviser på både kunstskoler, seminarier, erhvervsskoler og i folkeskolen, sætter Jan Thrane i denne blog sin skarpe og kærlige pen på folkeskoleområdet. Jan Thrane er uddannet folkeskolelærer med blandt andet matematik som linjefag.

I Østre Anlæg bag Statens Museum for Kunst i København står en buste af den ukrainske digter Taras Shevchenko (1814-61). Jeg er gået forbi mange gange uden at tage synderlig notits af den. På min seneste tur gennem anlægget sprang den dog pludselig i øjnene på grund af de blå og gule blomster, der var sat ved dens fod. I disse dage, hvor urolighederne raser på Krimhalvøen, har busten af Shevchenko pludselig fået en ny aktualitet.

Mindesmærket er blevet et sted, hvor man kan opleve en form for forbindelse til Ukraine og dets indbyggere. Man kan her markere sine holdninger og sende tanker til dem, der står midt i stridighederne". http://modernemindesmaerker.dk/shevchenko/

Se et foto af busten og den flotte samling af aktuelle støttetilkendegivelser via linket ovenfor.

Berlingske bringer her 28 aktuelle og traditionelle krigsbilleder, dog skiller foto nr. 20 sig ud – her er tale om et vægmaleri af et tårevældet øje malet i de nu så velkendte gule og blå ukrainske farver. https://www.berlingske.dk/internationalt/syv-dage-med-krig-i-europa-se-de-historiske-billeder