Jan Thranes tegneblog
Blog
Det problemfrie (skole-) liv
Perfekthedskultur er et aktuelt tema i tiden.
”Perfekthedskultur” knyttes for tiden til det pres af forventninger (ikke mindst til sig selv) som især teenagere oplever i deres hverdag. Det dækker ofte over unge, der er stressede og bla. spejler sig i forskellige sociale medier. De føler ikke, at de lever op til billedet af den perfekte unge, der har den ideelle krop og generelt har styr på det hele.
Her på Folkeskolens hjemmeside er der på det seneste blevet bragt flere artikler og blogs, som berører emnet bla. disse:
https://www.folkeskolen.dk/650726/forskere-skolens-praestationskultur-faar-boern-til-at-gaa-ned
https://www.folkeskolen.dk/649652/piger-og-praestationskultur
https://www.folkeskolen.dk/660015/praestationskulturen-i-skolen-oedelaegger-det-det-egentlig-handler-om
Udfordringer, konflikter og problemer er en del af hverdagen i skolen – både for elever og lærere. Og sådan er livet jo også i hverdagen udenfor skolen. Så hvad gør man, når man befinder sig i dette krydsfelt?
Det er indlysende, at når der er konkrete konflikter (og problemer) i skolen, så skal de tages op og behandles – evt. skal der konfliktmægles. Men ofte er det svært at slippe en negativ oplevelse. I et indskolingsteam havde vi i en 1. klasse en ”pyt-knap”. En fysisk knap som eleven kunne slå på for at sætte punktum og komme videre.
Som voksen, som lærer og som menneske er det også vigtigt at have gode strategier til at håndtere, slippe og komme videre i forhold til konflikter og udfordringer.
Først og fremmest må man indse at det konfliktløse liv findes ikke. Der bliver først stille, når kistelåget til den tid lukkes i.
Konflikter er ofte åbninger til at gøre tingene bedre og anderledes. Konflikter kan også skyldes, at man føler sig uretfærdigt behandlet eller slet og ret overset.
Konflikter er med til at udvikle os – konflikter er en del af livet.
For selv at holde gejsten oppe også under pressede forhold hører jeg af og til en bestemt popsang. Den svenske duo Icona Pop havde for et par år siden hittet ”I love it!”, som netop handler om at sige ja til livet også når det ikke er perfekt i klassisk forstand.
https://www.youtube.com/watch?v=UxxajLWwzqY