Jan Thranes tegneblog
Blog
Når skolen åbner nye og helt andre døre.
Offentliggjort
Du skal lære at læse, skrive og regne. Sidde stille og gøre hvad der bliver sagt. Især pigerne klarer sig rigtig godt i skolen – mange dvs. flere end drengene fortsætter på lange videregående uddannelser.
Også børn fra ikke-boglige hjem eller fra hjem, hvor forældrene ikke taler dansk, bliver i det danske skolesystem generelt løftet med faglige færdigheder, som gør at de kan klare sig videre i uddannelsessystemnet i enten en boglig eller i en håndværksmæssig retning..
Den gode danske folkeskole kan mere end det, når den er bedst – den kan også overraske.
Det skete for en ung pige med indvandrerbaggrund, da hun en dag i skolen af sin lærer fik stukket et par trommestikker i hånden. Det forandrede hendes liv.
”Ihan Haydar – pigen med trommestikkerne” er titlen på den bog, som hun har lavet i samarbejde med journalist Birgitte Vestermark og udgivet på forlaget Grønningen 1 i 2021.
På omslaget står der bl.a.: ”Glæden spreder sig i kroppen i takt med mit hjerteslag, pulsen ekkoer trommeslagene og sender ren uforfalsket energi (…) ud i hver eneste fiber i min krop.” (…) ”det er min hjemmelighed eftermiddag efter eftermiddag i 6. klasse”. ”Jeg spiller trommer, selvom mine forældre har sagt, at jeg ikke må”.
På skolen inspirerede hendes lærer hende til at sætte sig bag trommerne i musiklokalet og snart begyndte hendes talent at folde sig ud …
Ihan Haydar er bl.a. en del af popgruppen L.I.G.A. – du kan finde videoer med dem, trommecoversnumre og interviews på YouTube.
Selvom jeg i dette blogindlæg tager afsæt i en navngiven musikker, sker det blot for at sætte spot på vigtigheden af, at der i skolen udover de boglige fag også er en generel værdsættelse og prioritering af de praktisk-musiske fag – om det så er billedkunst, madkundskab, håndværk & design, idræt eller som her musik.
Den danske folkeskole er god, men er vi blevet så fokuseret på læsning, skrivning og matematik, at andre fag i skolen mister status og prioritering i det daglige?
Og er der en tendens til, at vi tænker mere i skoleklasser og mindre på individer og enestående talenter i den danske folkeskole anno 2022?
Eller er historien om Ihan Haydar ikke enestående men blot et eksempel på hvordan der i folkeskolen generelt åbnes nye og andre døre også for dem, der ikke ligefrem hænger opslugte over lærebøgerne?
