Jan Thranes tegneblog

Jan Thranes tegneblog

Blog

Man kan jo ikke tegne et menneskes sjæl eller hvad?

Om portrættegning

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DR genudsender for tiden serien, ”Danmarks bedste portrætmaler”.

Med mit eget afsæt i en tidligere karriere som bladtegner og som tegnelærer på flere kunstskoler følger jeg spændt og opmærksomt med.

Jeg tegner ikke længere professionelt, og efterhånden er det også lang tid siden, at jeg sidst har tegnet i hånden. Jeg bruger i overvejende grad mit store billedarkiv og kreerer billeder digitalt fx til mine blogindlæg her på sitet.

Jan Thranes tegneblog

Med afsæt i omtrent en menneskealder som bladtegner og sideløbende underviser på både kunstskoler, seminarier, erhvervsskoler og i folkeskolen, sætter Jan Thrane i denne blog sin skarpe og kærlige pen på folkeskoleområdet. Jan Thrane er uddannet folkeskolelærer med blandt andet matematik som linjefag.

Tidligere har venner, kærester og familie siddet model, og på mine tegnekurser sluttede jeg den sidste mødegang med, at kursisterne tegnede mig.

At tegne gør noget særligt ved én – man kan nemlig ikke tænke imens. Man SER, vurderer former og registrerer dem på papiret efter bedste evne. Alligevel sker der noget magisk.

Selvom om man udelukkende koncentrerer sig om det sete, så kommer ikke bare peronligheden af den, der portrætteres frem, men også den som står bag værket bliver (ubevidst) synlig gemmen sit udtryk.

Det ses, når man ser på de færdige tegninger. Selvom alle – i dette tilfælde kursister på et aftenhold eller deltagere i et tv-program – koncentrerer sig om den samme model og et naturalistisk udtryk, er deres kreationer meget forskellige og afspejler dem selv.

Selvom bladtegning og mine gamle tegnekollegers kreationer i den sammenhæng ofte handler om at overdrive og karikere, så har jeg aldrig betragtet mig selv som en karikaturtegner – mere som en karaktertegner.

Min tegning øverst af Steffen Brandt fra 1991er måske lidt en undtagelse i den sammenhæng. Ansigtet – eller helt præcist næsen  – er lavet lidt for langt for at understrege hans personlighed. Smøgen i mundvigen og læderjakken har jeg taget med for at underbygger hans karakter og fremtræden, som man kender ham fra medierne.

Har du en interesse for selv at lave noget kreativt, når du har fri, så del den gerne i en kommentar nedenfor.

Der findes et fint materiale ikke til portrættegning men til menneskeskildring i forbindelse med billekunst-undervisningen i indskolingen her:

https://billedkunst.meloni.dk/index.php?option=com_phocagallery&view=category&id=7:menneske&Itemid=99

Powered by Labrador CMS