Jan Thranes tegneblog
Blog
Brug byen – brug hovedstaden
Der er masser at se på i ferien og efterfølgende – alene, med kæresten og med sine elever i det kommende nye skoleår.
Selvom jeg selv har mange muligheder at vælge mellem mht. seværdigheder her i København, så er dette indlæg også tænk for jer, som bor i de større byer i provinsen og har både kultur- og kunsttilbud i jeres egen by og/eller omegn.
Jeg er født og opvokset i provinsen – og kan huske når vi som led i den almene dannelse skulle på ekskursion med skolen helt til København.
Siden midten af 90-erne har jeg selv boet i København.
Netop fordi jeg ikke er opvokset her, forbliver hovedstaden på mange måder stadig ny for mig. Jeg kan dog ikke se mig fri for, at når jeg færdes på byens cykelstier, så sker det efterhånden nærmest per autopilot.
Sådan er det også privat – vaner og rutiner tager over – og de nære kærlighedsrelationer er ofte også noget, man tager for givet og helt glemmer at værdsætte og påskønne i den daglige tummerum.
Men om sommeren sker der noget – noget andet.
Mange af mine bekendte har behov for at rejse ud i sommerferien – at komme væk for at kunne give slip og slappe af. Fair nok – fred med det og dem.
Min kæreste – som også er fra provinsen – og jeg vi bliver hjemme i København. Ryster posen og leger turister. Går på museer, på caféer, spiser ude og nyder ja genopdager hinandens skønne selskab. Vi bliver nyforelskede igen i hinanden og i vores skønne hovedstad.
Jeg er læreruddannet fra Zahle, da seminariet endnu lå ved Nørreport i det indre København. Vores underviser i billedkunst var rigtig god til at få os ud og opleve de mange museer. Noget jeg al for sjældent har husket at gøre siden som lærer i folkeskolen. I kender det sikkert – det bliver let nedprioriteret (læs: bortprioriteret) i en travl skolehverdag.
Jeg kan anbefale at tage på sightseeing i Hovestaden mere specifikt i området på og omkring Christiansborg om du så er lærer i billedkunst, historie, samfundsfag eller noget andet spændende.
I min daglige færden på cykel kører jeg gerne ned gennem gangene på Ridebanen på Christiansborg. For tiden en min rute blokeret af nogle store containere – hvad sker der? spurgte jeg en forbipasserende og tænkte at det nok var noget TV-optagelse. ”De er ved at renovere Hofteateret” – lød svaret. Jeg tog billedet øverst i dette indlæg og hastede forundret hjem.
Da jeg kom hjem gik jeg på nettet for at læse op på det dér ”Hofteater”. Her fandt jeg denne video som meget sigende har titlen ”Det skjulte Slotsholmen og det hemmelige Hofteater”