Jan Thranes tegneblog

Jan Thranes tegneblog

Blog

"Skældud-fri-skole" – kan vi lære noget alligevel?

Udgivelsen af bogen ”Skole uden skældud” har i offentligheden været genstand for en intens debat om ”skældud”. Der er tre forfattere bag –­ Mette Thor Jørgensen, Erik Sigsgaard og Louise Klinge. Ikke mindst Louise Klinge har deltaget offensivt i den offentlige debat om bogudgivelsen og dens indhold.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lad mig med det samme understrege at jeg ikke har læst bogen og har ingen aktier i projektet ”skæld-ud-fri-skole”. Jeg synes det er helt ude i hampen at bestemte skoler skal have en særlig certificering som ”Skæld-ud-fri-skole”, men at behandle emnet anno 2021 kan måske være god idé?

Efter her til aften at have snakket om temaet over en god middag her på hjemmefronten, har jeg netop genset Deadline (link nedenfor) , hvor Louise Klinge (skoleforsker) og John Halse (skolepsykolog) snakker om skældud.

For overskuelighedens og forståelsens skyld, tillader jeg mig at ridse problematikken op ved at skelne mellem den nødvenlige skældud og den kritisable skældud.

Jan Thranes tegneblog

Med afsæt i omtrent en menneskealder som bladtegner og sideløbende underviser på både kunstskoler, seminarier, erhvervsskoler og i folkeskolen, sætter Jan Thrane i denne blog sin skarpe og kærlige pen på folkeskoleområdet. Jan Thrane er uddannet folkeskolelærer med blandt andet matematik som linjefag.

Den nødvendige skældud handler om at sige stop og irettesætte barnet, når det gør noget forkert.

Den kritisable – eller den problematiske – skældud, er den som udover en irettesættelse også indeholder nedsættende  bebrejdelser og ydmygelser.

I vores kultur er vi vant til at snakke om tingene. Louise Klinge formulerer det nogenlunde således i Deadline: Vi siger stop og taler efterfølgende med børnene når der er ro på – krig skal forebygges i fredstid.  Hun præciserer desuden, at ”ikke-skældud” kan være en form for – med hendes udtryk – ”konfliktsky hensynsbetændelse”.

Konklusion: Skældud er en del af opdragelsen også i skolen men gør det uden at nedgøre og ydmyge barnet. Hvad mener du? Kan vi lære noget af den aktuelle debat? Giver det mening fx at skelne mellem den nødvendige- og den kritisable skældud?

https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-skaeldudfri-skole_276693

Illustrationerne – jeg har ikke lige ”skældud” i mit billedarkiv, men håber de to billeder med bilisten og de unge på cyklerne illustrerer pointen i distinktionen mellem det at markere (sige stop) og at bebrejde.

”Tom McEwan & Jes Ingerslev: Fy fy skamme skamme!”

https://www.dr.dk/bonanza/serie/356/boern-klip/52919/1980erne-nu-er-det-ikke-sjovt-laengere

Powered by Labrador CMS