Jan Thranes tegneblog
Blog
Billedkunst – det starter i barndommen
Kreative refleksioner efter et besøg i Martin Bigums atelier og hoved
Mens vi venter på corona-vaccinen og drømmer om igen bl.a. at kunne gå på kunstmuseum, er der her lidt inspiration til både billedkunstlærere, forældre og andre kreative sjæle.
Som barn undrede billedkunstneren Martin Bigum sig ofte over de voksne. Han er opvokset på vestegnen syd for København – i et roligt og idyllisk villakvarter i Brøndby Strand. Tæt ved barndomshjemmet opførte man i 70-erne et grimt socialt boligbyggeri med høje hvid-grå huse. Han undrede sig over hvor lidt fantasifulde voksne dog kunne være.
Udsendelsen kan ses på DR og er første del i en portrætserie af den i dag så succesfulde maler. https://www.dr.dk/drtv/serie/mit-livs-kunst-_-med-martin-bigum_205831
I mit eget barndomshjem hang der to malerier i stuen. Dem brugte jeg megen tid på at udforske. Det ene var et motiv af en regnfuld gade i Paris malet med grove penselstrøg. Det andet var et stort maleri af nogle høje træer i en snedækket skov. Jeg kunne fornemme stemningen, jeg kunne færdes i dem mentalt, og jeg kunne i min fantasi tilføje nye elementer. Billleder har lige siden være meget virkelige – levende – for mig.
På læreruddannelsens linjefagsundervisning i billedkunst blev vi præsenteret for en række værkåbnings-redskaber. Hvordan ser man på kunst? Hvordan forstår man kunst? Jeg fik hurtigt en favorit metode, som jeg har finpudset. Jeg afprøvede den ikke bare på studiet. Jeg har taget den med mig lige siden, og har jeg gæster fra provinsen ”leger” vi gerne med den på et af hovedstadens museer. Den går ud på at bruge kroppen og sanserne, når man skal forholde sig til et kunstværk – den er særlig velegnet i forhold til rumlige billeder fx skulpturer – ved at forholde sig til 4 spørgsmål:
1. Hvor på/i kroppen opleves værket?
2. Fra hvilken afstand føles værket bedst i kroppen?
3. Hvis værket havde en lyd, hvordan ville den så lyde?
4. Hvis værket kunne/skulle bevæge sig, hvilken bevægelse ville der så være tale om?
Metoden er inspireret af ”oplevelsesmetoden” i denne guide:
http://samtidskunst.dk/publikationer/noeddeknaekkere-til-samtidskunst
Suk hvor jeg dog glæder mig til igen at kunne gå på museum – alene, sammen med venner & bekendte og i arbejdsmæssig sammenhæng sammen med mine elever.
At gøre indtryk til udtryk i billeder, i ord, i musik – i den form man nu er fortrolig med – er en aktivitet, der kan anbefales til alle børn og voksne.
Der findes et sjovt billedprogram, som man kan downloade gratis fra nettet. I videoen nedenfor er der en kort introduktion til det. Som man kan se eller snarere høre laver det nogle sjove lyde, når man bruger de forskellige tegneredskaber. Lyden kan slås fra, når man bruger programmet i en undervisningssituation på skolen – når den igen på et eller tidspunk åbner, suk.
Illustrationen øverst er en elevtegning lavet i Tux-Paint, som jeg har beskåret til denne lejlighed. Absolut stor, flot og abstrakt kunst – måske eleven en dag vokser op og bliver en ny ”Martin Bigum”?
Det hele starter i barndommen – og ofte i skolen.
https://www.youtube.com/watch?v=2UNz_VdUTHo&feature=emb_logo
