Jan Thranes tegneblog
Blog
Billedkunst – spejlinger når man tager sig tid til at se
På læreruddannelser beskæftiger man sig med undervisning af børn i alle aldre – men de studerende skal også udfordres i deres egne fagkompetencer
Jeg er uddannet på Læreruddannelsen Zahle (UCC) 2009-2013, da den endnu lå lige ved Nørreport i det indre København. I dag er den beliggende i Valby i det store nybyggede Campus Carlsberg.
Da jeg startede på læreruddannelsen var jeg ikke i tvivl om, at matematik skulle være mit store linjefag. Det har jeg aldrig fortrudt. Selvom jeg har aldersspecialisering 1. – 6. kl. – og skolematematikken her er til at overskue – så inkluderer matematiklæreruddannelsen også at de studerende skal udfordres fagligt på ”voksen-niveau”. Det må man sige, at dét blev vi. Meget studiearbejde er organiseret i grupper. Her nørdede vi virkelig igennem og til tider nærmest trak totter af hår ud i ren desperation, og så forløsningen når vi endelig kunne føre matematisk bevis for dette og hint.
Også i linjefaget billedkunst er der fokus på dels undervisningen i folkeskolen dels på de studerendes egne kompetencer ud i det kunstneriske.
Selvom jeg siden slut 90-erne har undervist unge og voksne i billedkunst og ”visuel-kommunikation” på kunstskoler og videregående uddannelser samt arbejdet professionelt som bladtegner, så fik jeg rigtig meget ud af billedkunstundervisningen på læreruddannelsen. Ikke mindst havde vi en rigtig god underviser med fødderne solidt plantet i praksis, men også de medstuderendes løsningsmåder og kreationer var til stor inspiration også for et indfødt billedmenneske som mig.
Indeklimaet på det gamle Zahle var rigtig dårligt, og når vi åbnede vinduerne, var det bare for at få både støj og bilos ind i undervisningslokalet. Jeg gjorde det defor til en vane at spise min medbragte mad ude – både HC. Ørstedsparken og ikke mindst Botanisk Have ligger lige i nærheden.
Jeg gjorde det også til en vane at tage mit kamera med, og over en tidsperiode på et par måneder kunne jeg dokumentere årstidens skifte fra sensommer til efterår.
Under et undervisningsforløb i ”digitale billeder” samlede jeg nogle af fotografierne til billedet øverst i denne blog.
Billedet har netop den poesi og den særlige dimension af storhed, som naturen gratis levere til os på en daglig basis – hvis vi altså er åbne overfor det.
Fotografierne nedenfor er reportagefotos og udelukkende udsnit og forstørrelser af de refleksioner og spejlinger, der af sig selv fremkommer i søens vand i Botanisk Have. Der er ikke tale om nogen som helst form for billedmanipulationen – blot beskæring og en lettere intensivering af farverne i det sandard foto-program, som følger med en Mac computer.
