Jan Thranes tegneblog
Blog
Regeringen: Total frihed til skolerne i to udvalgte kommuner.
Med Statsminister Mette Frederiksens egne ord: Det er en vild idé. Skarp vinkling og satire kan forekomme.
Mens skolerne i Holbæk og Esbjerg kan juble over deres nyvundne frihed, er andre mere skeptiske
Statsminister Mette Frederiksen lovede forleden fra folketingets talerstol fuldstændig frihed til, hvordan man vil drive skole i to udvalgte kommuner: Esbjerg og Holbæk. Det betyder så også, at alle andre kommuner stadig vil være underlagt statens stramme styring – synd for os.
Hvis forsøgene i Esbjerg og Holbæk – i løbet af den 3-årige forsøgsperiode – viser, at det er en rigtig god idé, vil friheden så blive udbredt til resten af landet?
Og hvor megen luft og frihed til den enkelte skole vil kommunalbestyrelserne i det hele taget tillade?