Jan Thranes tegneblog

Blog

Ny skole i min baghave del 8

Størrelsen overrasker

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Corona-nedlukning eller ej – byggeriet fortsætter

Mens det meste af landet er lukket ned, så fortsætter arbejdet med det nye skolebyggeri. I en ellers blind vinkel fra mit køkkenvindue opdagede jeg her til morgen metal-skellettet til det store telt, hvorunder skolen kan opføres uanset vejr. Se billedet øverst.

Fra (små) skitser til (stor) virkelighed

Jan Thranes tegneblog

Med afsæt i omtrent en menneskealder som bladtegner og sideløbende underviser på både kunstskoler, seminarier, erhvervsskoler og i folkeskolen, sætter Jan Thrane i denne blog sin skarpe og kærlige pen på folkeskoleområdet. Jan Thrane er uddannet folkeskolelærer med blandt andet matematik som linjefag.

Den visualisering – vi beboere har modtaget i informationsmaterialet fra kommunen – ligner jo en lille beskeden legomodel, så størrelsen kommer noget bag på os.

En skole i baghaven og med hvad det fører med sig

Pludselig kommer den nye skole meget tæt på. Selv synes jeg, at det er spændende, men andre er nok mere bekymrede for den kommende larm fra den nye skolegård.

Jeg har for år tilbage arbejdet på en nærliggende folkeskole. Her kan jeg huske, at enkelte beboere klagede over den naturlige larm, det afstedkommer, når børn i frikvartererne løber frydefuldt skrigende efter hinanden i fangeleg.

Jeg er faktisk i tvivl om, hvorvidt det vil påvirke boligpriserne positivt eller negativt, når man får en skole med i sin baghave. Any way – det bliver et stort plus for hele kvarteret.

At bo, arbejde og leve tæt på sin arbejdsplads

Om jeg selv kunne tænke mig at arbejde på en skole så tæt på min egen bopæl? Som nævnt har jeg tidligere arbejdet på en skole i nærheden – min bekymring dengang var da også, hvordan jeg ville have det med også at rende på forældrene til mine elever i min fritid. Det viste sig at være en fornøjelse. Jeg møder stadig mine tidligere elever og deres forældre – jeg bor bl.a. i andelsbolig med nogle af dem – og følger derved lidt med i hvordan, det går med dem og med min gamle arbejdsplads.

Hvad er din erfaring og dine tanker omkring det at arbejde på en skole i dit eget nærområde? Er det meget rart at møde børn/forældre, når du fx handler ind, eller foretrækker du at kunne være mere privat og anonym?

Billeder med ny skole og nye boligerog solopgang.

Den nye skole – Skolen i Nordøstamager – kommer til at ligge relativt tæt på Amager Strandpark. Det påvirker lyset. Jeg har forsøgt at fange lidt solopgang fra forskellige retninger. Billedet øverst af det nye skolebyggeri er taget fra mit køkkenvindue. I den anden retning kan man se nogle af de nye boliger, som allerede er skudt op i kvarteret.