Dansk som andetsprog

Blog

Dansk som andetsprog på læreruddannelsen – nedlagt og genopstået

For et par år siden forsvandt linjefaget dansk som andetsprog fra læreruddannelsens fagrække. I stedet for blev der oprettet et fagområde ’Undervisning af tosprogede elever’ som en del af det pædagogiske fag. Alle studerende, som uddannes i dag, gennemgår dermed et obligatorisk modul om, hvordan dansk som andetsprog bliver en del af deres fagundervisning.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

”Ingen elever har fagsprog som modersmål”

På UCC har vi netop afsluttet vintereksamen, og kollegaer og jeg har læst et hav af skriftlige kompetencemålsprøver om dansk som andetsprog som dimension i fagundervisning.

I prøven skal den studerende analysere et læremiddel eller et undervisningsforløb ud fra et andetsprogsteoretisk perspektiv. På baggrund af analysen udarbejder den studerende begrundede forslag til, hvordan læremidlet eller undervisningen kan udvikles, så flersprogede elevers udfordringer og læring imødekommes.

Dansk som andetsprog

Bag bloggen står undervisere i Dansk som andetsprog på professionshøjskolerne. Den vil handle om dansk som andetsprog på læreruddannelsen og i folkeskolen med lektor Lone Wulff som primær skribent. Hun underviser på læreruddannelsen og på videreuddannelsen, Professionshøjskolen København, i fagområdet Dansk som andetsprog og samarbejder desuden med folkeskolelærere om udvikling af undervisning der inddrager dansk som andetsprog i skolens fag.

I bunken af opgaver findes mange gode analyser og interessante forslag til, hvordan undervisning i fx idræt, matematik og historie kan udvikles, så alle elever har mulighed for at forstå, deltage og udvikle sig fagligt.

Mange studerende peger på, at fagsproget er en udfordring for de fleste elever, og at sprogbaseret fagundervisning derfor vil være en støtte for både et- og flersprogede i klassen: ”Ingen elever har fagsprog som modersmål”, står der i en opgave.

Når den lette tekst også er svær

I en af opgaverne undersøger en studerende fagtekster brugt i forbindelse med praktik i historie. Hun oplevede der, at en del elever ikke læste teksterne, og hun analyserer derfor det brugte læremiddel for at undersøge, om det var sproget, som var en barriere for eleverne.

Læremidlet er et meget brugt online-materiale, hvor teksterne kan læses i en svær og en let udgave, og hvor de vigtigste fagord forklares. Hun påviser, at den lette tekst ikke er spor let, og at ordforklaringerne ofte kræver en god læseforståelse. Hendes konklusion er, at elevernes muligheder for at få et udbytte af læsningen afhænger af, hvad der sker i undervisningen før de møder teksten, i både den lette og den svære udgave.

Det er spændende, om de studerende som har gennemført modulet ’Undervisning af tosprogede elever’ tager det med sig i deres fagundervisning og i samarbejdet med kommende kollegaer. Det er også spændende, om deres generelle viden om sprog og fag, om sprogbaseret fagundervisning og om andetsprogstilegnelse på sigt løfter niveauet hos folkeskolens flersprogede elever.

Det håber jeg!