Hvordan underviser vi elever i isolation?

Foto: Pixabay.com 

Forleden modtog jeg en forespørgsel fra en forælder, som skrev, om hans datter kunne tilgå undervisningen virtuelt, nu hvor hun var sendt i isolation hjemme på værelset. 

Dette er ikke en enlig svale i en tid, hvor vi nok må erkende at elevfraværet grundet COVID-19 fortsat har tag i skolens hverdag. 

Der vil komme flere “isolationer” og flere henvendelser fra både elever og forældre om muligheden for at følge bedre med, og derfor er det vigtigt, at de kender rammerne for undervisningen og mulighederne midt i den logistiske udfordring. 

For jeg kan som lærer ikke umiddelbart tilbyde en online forbindelse til klasseværelset, da både jeg og mine elever altid på en eller anden måde er i gang med vore computere. 

Den virtuelle undervisning – som da vi var hjemsendt – er i min optik ikke længere en mulighed, når eleverne af forskellige årsager misser undervisning i flere dage. 

Jeg ville egentlig gerne tilbyde en forbindelse ind i mit undervisningsrum, men teknisk er det ikke muligt, da vi ikke vælter os i ekstra computere. 

Jeg mener heller ikke, det er optimalt, hvis en anden elev skal sørge for skype-forbindelse via evt. tlf. eller lignende. Eleverne skal være fokuserede i forhold til undervisning, og hos os er telefonen ikke fremme i klassen. 

Klassen prioriteres først 

I mit hoved er rammerne således, at eleven så godt som muligt følger de planer, der i mit tilfælde er blevet lagt ud på MOMO. Samtidig må man som “isolations-elev” være ekstra god til at kommunikere med mig eller andre elever i denne periode for at være med på bedste beskub. 

Nu skal det hele ikke lyde ufleksibelt og hjerteløst, men jeg tror oprigtigt på, at vi står i en situation lige nu, hvor klassen skal have fuldt fokus. Den fremmødte klasse! I det omfang hvor det kan lade sig gøre, vil jeg selvfølgelig have den/de hjemsendte med virtuelt. I torsdags havde jeg f.eks. en ‘pigesnak’ med 7. klasse. Her var den hjemsendte pige med på en skypeforbindelse, og var på den måde fint med i samtalen. 

I morgen ved jeg, at jeg har (mindst) to elever hjemme i isolation, så her sørger jeg for, at de arbejder sammen via Teams.

Vi kan så nemt lade hjertet løbe af med os og kaste os ind i en større it-sag, hvor vi så gerne vil løse tingene for den hjemsendte. Det kan dog hurtigt koste andre steder, og klasserne skal efter min mening have den fulde opmærksomhed nu. 

Vi har som lærere gennem lang tid været yderst omstillingsparate, og det skal vi fortsat være. Jeg mener dog, at rammen for en hjemsendt elev bør være, som når han/hun ellers er syg – individuelt ansvar for at følge med ud fra de fremlagte planer. 

Live-stream har vi ikke ressourcerne til nu!