Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Udtræksfag: Når lederen sætter medarbejderen i et dilemma

Hvad vil du gøre, hvis du som lærer vidste, at din leder fortalte om udtræksfagene til skolens lærere lang tid før det er tilladt - på trods af at du gentagende gange har fortalt din leder, at han ikke må gøre det?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Pixabay.com

”Jeg står i et dilemma, som jeg har brug for at høre din mening om”, sagde min ven forleden i telefonen.

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Som prøveansvarlig på skolen og dermed med prøverne tæt inde på livet hver eneste år, har den omtalte medarbejder helt styr på reglerne - regler som skal overholdes.

Men det bliver de ikke altid – og hvad gør man så?

”Der to mulige scenarier. Jeg kan lade som ingenting -  eller jeg kan kontakte en læringskonsulent og berette, hvad der foregår på min skole”.

Jeg kan tydeligt mærke en frustration i min vens stemme. For hvad er det egentlig for et dilemma at blive sat i som medarbejder – og hvilke konsekvenser kan det få for den enkelte og skolen, hvis dette afsløres?

En vigtig karakter?

Det er ikke fair, at alle lærere/elever ikke er lige stillet landet over, men med de regler som lige nu florerer i forhold til udtræksfag, er fristelsen simpelthen for stor for nogle ledere.

En leder vil sjældent indrømme at skolens samlede gennemsnit er af vigtig karakter, men for de fleste er karaktererne en meget målbar indikation på skolens niveau – i hvert fald i det faglige aspekt.

Er det ikke for vanskeligt for svage sjæle – selv ledersjæle – at lade være med at forberede lærerne på, hvorvidt de skal op eller ej?

Med den nuværende struktur er det hele tillidsbaseret, og det er en ganske fin tanke. Men når lærere kan ende med ubehagelig viden omkring omgåelse af regler, hvordan tilgodeser rammerne så en whistleblower?

Alle elever har ret til lige vilkår, og det er helt helt urimeligt, at nogle forberedes mere optimalt end andre.

Skolen som foregangsinstitution

For at vende tilbage til min ven med dilemmaet, så forstår jeg det vanskelige valg. Det burde velsagtens være lige til at vælge den rette vej og anmelde snyd. Men det kan jo have personlige konsekvenser i et kommende samarbejde med skole og ledelse.

En anden vinkel er jo også blot at kigge den anden vej. Måske kunne det komme en selv til gode på et tidspunkt. I en periode, hvor vi lærere er under stort arbejdspres, er dette vel en velkommen appelsin i turbanen.

Sådan kan flere sikkert tænke – MEN det er ikke ordentligt og dybt unfair over de, som overholder de gældende regler.

Når en leder, som i dette tilfælde, sætter al fairness og anstændighed over styr for egen vindings skyld, så mener jeg, det er et brud med hele skolens etik og moral.

Alt, hvad vi forsøger at lære vores børn, flyver ud af vinduet, hvis vi går ad de forkerte stier.

Skolen skal være foregangsinstitution for samfundet, og vi må og skal være de bedste eksempler.