Folkeskolens danskrådgiver
Blog
Et buldrende godstog er bragt til standsning
I morgen skal mine to børn afsted i skolen igen efter fem uger herhjemme med online-undervisning. Ugerne har både været hårde, men i den grad også lærerige for mig som mor. For det at være med på sidelinjen og se glæde, udvikling, udfordringer mm. i de forskellige fag har været en gave.
Foto: Pixabay.com
Der er ingen tvivl om, at jeg ser frem til at sende mine børn i skole igen. Blæksprutte-hverdagen har været hård og til tider en umulig opgave at løse. Alligevel står jeg nu tilbage med en følelse af, at jeg også har fået noget med i bagagen, nu hvor jeg har været med som en flue på væggen i den sidste måneds nødundervisning med mine børn.
For selvom jeg selv har stået for min egen undervisning i stuen, og børnene har siddet på deres eget værelse, har det været umuligt ikke at blive involveret i dagens undervisning:
”Jeg skal finde så mange ting med F indenfor 1 min., mor – hjælp mig”. ”Mor, hvor mange knive og gafler har vi i vores hus?” ”Hvordan staver jeg til…..”.
Det har klart været en forstyrrelse, men hvis jeg trækker de positive ting ud, så har jeg fået et unikt indblik i, hvordan mine børn interagerer i undervisningen.
Samtidig har jeg haft et øre med i forhold til lærere og klassekammerater – noget jeg ellers kun får genfortalt gennem mine børns optik efter endt skoledag.
Forståelsesrammen er udviklet
Jeg tænker, at denne periode har været med til at udvide min bevidsthed om, hvilken hverdag mine børn har – selvom hverdagen med dens online har været kunstig.
Og hvad kan jeg så bruge det til? Udover at nu ved jeg det?
Jeg tror på, at jeg bedre kan navigere i det følelsesmæssige aspekt, der er, for mine børn at gå i skole. Min forståelsesramme er udviklet, og jeg kan bedre forstå mine børn i den sociale kontekst samt didaktiske og pædagogiske udvikling.
Dermed kan jeg måske bedre hjælpe dem i forståelsesprocesser fremadrettet, når de i samspil med andre møder udfordringer eller har vanskeligt ved noget fagligt.
Jeg tror på, at online-pausen også gav noget godt, selvom jeg er lettet over den afslutning. Det har indimellem været et buldrende godstog, hvor jeg tvivlede på, om der var skinner til hele turen. Men samtidig kan jeg nu se, at jeg aldrig kommer så tæt på mine børns skoledag igen.
Toget er nu for en stund bragt til standsning, og jeg holder et kort hvil her over weekend. I morgen forlader vi igen stationen, men denne gang med færre passagerer og knap så meget pres på motoren.