Skiftet fra lærer til leder: ”Min fordel er, at jeg kender til praksis”

Foto: Privat

Camilla har aldrig været i tvivl om, at børnene er hendes kernefokus. Det har både været i hendes tid som lærer, men også i det nye job som leder.

Det, at have skiftet lærerkasketten ud med en lederkasket, har både været enormt givende, men selvfølgelig også udfordrende.

”Fordelene ved, at jeg har været lærer før jeg fik det her lederjob er klart, at jeg kender til praksis. Jeg ved, hvilke udfordringer og ikke mindst muligheder der er i lærerjobbet. Jeg kender til, hvilket pres der kan være som lærer og hvordan jeg bedst muligt tacklede det og her inddrager jeg bestemt også det ting, som jeg oplevede mine tidligere ledere understøttede mig i – eller det modsatte”.

De høje ambitioner giver udfordringer

Netop presset er blevet en faktor, som hun nu skal forholde sig til fra den anden side af bordet. For flere lærere bliver fanget i krydspres, hvor elevernes udfordringer kolliderer med lærernes faglige forventninger til sig selv og klasserne. Og her kommer lederen i spil ifølge Camilla Daugaard.

” Ambitionerne er tårnhøje, hvilket de også må være, men det skal være realistiske ambitioner, der kan efterleves inde for de vilkår, der nu engang er. Her er udfordringen så, hvordan jeg støtter bedst muligt op omkring den enkelte medarbejder og samtidig vurderer, hvad der er bedst for børnene, kollegaerne og skolen som helhed. Der er flere perspektiver, jeg som leder er nødt til at tage højde for og sætte mig ind i.”

At kende til praksis er en stor fordel, mener Camilla Daugaard, der selv erindrer særligt det med at justere egne forventninger til virkeligheden som en udfordring.

Tillid mellem leder og medarbejder

Den største udfordring i hendes verden netop nu er klart at skabe tillidsbaserede relationer til de mange medarbejdere på den nye skole.

”Jeg arbejder rigtig meget på at lytte til medarbejderne, og handle på det, der giver mening i forhold til skolens vision og ikke mindst til gavn for alle børnene.

En anden stor udfordring for mig som leder er, at vi påbegyndte et visionsarbejde i foråret med medarbejderne, og ud fra visionen har vi 4 værdier, som er dem, der skal vokse og udvikle sig ud i klasserne, så børnene kommer til at mærke, at vi efterlever vores vision. Det har været og er et vildt spændende arbejde, men udfordringen for os i ledelsen er nu, HVORDAN den videre proces bliver, så det rent faktisk ikke kun er noget, der er tegnet og skrevet på et ark papir, men som bliver til noget, der overføres til praksis.”

Som leder har Camilla Daugaard fundet ud af, at hun skal være tydelig i sin kommunikation. Ellers kan misforståelser nemt opstå, og grundet den nu kun 8 mdr. gamle ansættelse er det fortsat en proces at blive endnu tydeligere. Noget som forhåbentlig kommer nemmere med tiden, når tilliden er på plads fra medarbejderne.

Børnene er i fokus

Medarbejderne vil hun gå langt for. Det er tydeligt, at de betyder enormt meget for hende, men som hun selv formulerer det, ”så skal man ofte finde en middelvej, når tingene spidser til.” Netop her, føler hun, det er en hjælp at have stået på gulvet før. Hun evner at sætte sig i lærerens sted. Der, hvor det også kan blive svært, er, når hun skal imod sine medarbejdere. Men her tvinger hun sig selv til at huske på, at det er børnene, der er i fokus.

” Når jeg har de indre konflikter, forsøger jeg hele tiden at tænke, hvad er bedst for børnene, også selvom det måske ikke falder i lige god jord hos modparten, hvad enten det er en lærer, pædagog eller forældre.”

For Camilla Daugaard er det interessant at være med, der hvor tingene sker. Ansvaret i ledelsesregi er mærkbart anderledes, men fornemmelsen er stadig god.

” Jeg er med til at sætte gode processer i gang og har også muligheden for at følge dem til dørs. Jeg elsker at arbejde med mennesker, og det er fedt at være med til at flytte dem, hvad enten det er voksne eller børn.

Jeg brænder for at være med til at gøre en forskel i en større helhed og det synes jeg, at jeg er med til nu, hvor jeg sidder med i ledelsen.”

Camilla sidder i et ledelsesteam på hele seks personer, men det ser hun som en klar fordel. At have kollegaer at sparre med var af største vigtighed i hendes lærertid, og det er ikke blevet mindre nu som ny leder.

Dog savner hun den tætte kontakt med børnene, som nu snart ligger fire år tilbage. Dette har hun dog arrangeret sig ud af ved stadig at stå for to springhold for børn i sin fritid.