Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Endnu en kompetent lærer siger stop

Hun er én af de dygtigste lærere, jeg kender. Hun startede som min praktiklærer, og derefter var vi hver for sig i ti år. Vi blev genforenet for fire år siden som kollegaer, og i sidste uge afleverede hun så sin opsigelse. Hun kan og vil ikke stå model til de forhold, lærerne bliver budt i folkeskolen i dag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Juan Antonio/Flickr.com

Da jeg hørte om min kollegas opsigelse, sad jeg tilbage med ambivalente følelser.

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

På den ene side har hun min dybeste respekt for at sige stop, når tingene ikke fungerer mere. Jeg har respekt for, at hun handler, når hun kan mærke, at hun ikke længere kan se sig selv i jobbet.

På den anden side er jeg selvfølgelig trist over, at miste en god kollega som oveni købet er en yderst faglig kompetence på vores sted.

Vilkår er grunden

Når jeg tænker tilbage på min tid som lærer, så ser jeg desværre et mønster i de opsigelser min daværende skole fik ind på lederkontoret. Opsigelserne kom fra engagerede og kompetente lærere – folk med en indre ild for faget.

Ilden er ikke slukket på lærerværelserne landet over. Det er ikke min oplevelse. Men vi har i øjeblikket med gløder at gøre. Forhåbentlig kan vi ulme igen med tiden, men vi mister i disse år nogle spydspidser fra vores faglige fællesskab. Jeg har personligt set for mange ”undervisnings-orakler” gå ud af døren på mine steder for aldrig at returnere til lærergerningen. Alle med begrundelsen ”vilkår” som forklaring på det ærgerlige exit.

Nu skete det så igen. Jeg har mistet endnu en super kompetent kollega. Det betyder ikke, at der ikke kan komme noget ligeså fint ind af døren, men disse rutinerede kræfter burde man kære sig mere om, da de som kulturelle og faglige metropoler i lærerlandskabet er med til at gøre alle omkring dem bedre.

Jeg forstår min kollegas beslutning, og jeg håber, hun finder sin nye mening ude på den anden side. Lærergerningen giver hende det i hvert fald ikke længere.