Folkeskolens danskrådgiver
Blog
Børnestavning: Fejlene retter vi senere…
Børnestavning er det store hit hjemme hos os for tiden. Min datter og hendes klassekammerater fra 0. klasse knokler løs med at få bogstaverne rigtigt sat sammen til de mange ord, de gerne vil skrive. Det er langt fra alle ord, jeg kan forstå, men så længe det er ok at stave derudaf, så bevares der flow i historiefortællingen og motivationen dræbes ikke.
Foto: Privat
I går kom pigerne stolte ud fra værelset efter de havde fordybet sig i en historieskrivning om en familie, der skulle på skovtur. En bog der både krævede tape, papir, tusser, kreativitet og fantasi. Jeg bad pigerne selv om at læse historien op for mig – mest fordi der var en del steder, hvor jeg simpelthen ikke kunne tyde deres ord. Så i stedet for, at de følte at deres historie ikke var til at afkode for en voksen, lyste de helt op i takt med, at de ivrigt forsøgte at læste historien op for mig.
Børnestavningens positive elementer
Børnestavning er for mig simpelthen genialt. Børnene kan ikke fejle – de kan kun blive mere og mere trygge ved brugen og sammensætningen af bogstaverne.
I nutidens samfund hvor der (i en alt for tidlig alder) bliver sat et gevaldigt pres på børn, er jeg fan af det ’ikke perfekte’ pusterum, som børnene i start-skolealderen kan få lov at navigere rundt i via børnestavning.
Allerede i 2. klasse skal de have Nationaltest, og derefter stiger kravene/testene blot yderligere. Børnene bliver vurderet og testet på mange parametre gennem livet – både fagligt og socialt.
Derfor er det så vigtigt for de yngste elever, at de bliver set for deres initiativ og gåpåmod fremfor deres ”korrekte produkt”.
Bliver man bremset og holdt hen med forventningen om rettelser, så mister de for hurtigt lysten til den kreative tanke.
Som nævnt før er oplevelsen af flow i skriveprocessen afgørende for, om børnene evner at ”forsvinde ind” i sin historie.
Fejlene…dem retter vi senere!