Overlevering: Hvad er vigtig viden om eleven?

Når vi lærere overtager nye klasser foregår det ofte via en form for overlevering. Selve denne akt er i min optik forbundet med både værdifuld viden samt faldgruber. 

Når jeg sidder til overlevering, vil jeg gerne informeres om særlige aftaler vedr. elever. Jeg vil gerne vide noget om familieforhold, diagnoser, dysleksi og lignende.

Jeg er derimod ikke interesseret i andre læreres subjektive holdninger eller oplevelser med elever. For mig er det vigtigt, at eleven starter på en frisk med mig. Uanset om det har haft et godt eller anstrengt forhold til den tidligere lærer.

Selvfølgelig vil jeg gerne kende til klassens historik, og hvad der er blevet arbejdet med, men jeg ønsker ikke at overtage elevsyn fra andre. 

Hvilke informationer hjælper eleven?

Eleven både skal og skal ikke starte forfra med mig. Aftaler og særlige udfordringer skal de ikke bruge kræfter på at genfortælle, men jeg vil virkelig gerne møde eleverne med friske lærerøjne. 

Derfor er jeg ret skarp på, hvad en overlevering skal indeholde, når vi sidder der. 

I min tid som både forælder og lærer har jeg set talrige eksempler på overleveringer, der ikke var til elevens bedste. Samtidig har jeg også oplevet at få informationer, der i den grad gjorde min indsats markant bedre.

Hvad er vigtig viden om eleven? Dette spørgsmål bør vi hver gang stille os selv, når vi træder ind til et overleveringsmøde. Hvilke informationer hjælper eleven, og hvilke kan risikere at stigmatisere? 

Eleven kommer ikke til orde på et sådant møde, og derfor må vi med omhu udvælge det, der er væsentligt at videregive til elevens bedste.