Standpunktskarakterer: Giver du 12 første gang?

Kan og skal man give 12 til en elev ved første karakter i skoleåret? Det kan være vanskeligt at afgøre. Også selvom en elev ligger til 12 og er aldeles kompetent fagligt.

Nogle lærere har for vane at starte stille ud, da de gerne vil give eleven mulighed for udvikling, men hvad nu hvis den enkelte er så fremragende at 12 fra start er et must? 

Dette har været et diskussionspunkt den seneste uge på vores lærerværelse, og det fik mig til at reflektere over, hvor jeg står. 

Jeg kan sagtens følge argumenterne for, at man nødigt vil se en elev bevæge sig karaktermæssigt baglæns. Giver man 12 fra start, så er der en mulighed for en regression, hvilket altid vil føles negativt for eleven. Giver man en lavere karakter fra start, så vil følelsen af at ende på 12 være god for eleven.

Men er det ikke også fair som faglærer at føle sig så fagligt sikker i sin sag, at 12 er en karakter, der kan gives omgående? Det tænker jeg. 

Udvikling er et must 

Jeg skal dog være opmærksom, hvis jeg giver den højeste karakter i første hug. Min elev skal gøres opmærksom på forventningerne i forhold til faglig indsats gennem året, og hvad der skal til for at opretholde. At give den højeste karakter afstedkommer et særligt ansvar fra min side i forhold til at sørge for, der ikke sker regression i elevens indsats eller faglighed. 

For udvikling er et must i folkeskolen. Eleverne skal opleve at drive sig selv frem, og derfor skal det italesættes, hvor fremdriften ligger i at stabilisere sig på 12.

Det at opretholde det høje niveau er fremdriften i sig selv. At blive i højeste luftlag kræver en særlig indsats og skal ikke ses som en stagnation. Eleven skal vide, at fremdriften ligger i det konstante arbejde. Den evige higen for at blive på plateauet. 

Hvis det kan gøres til et narrativ for eleven, kan jeg ikke se noget forkert i som lærer at stå på sin faglighed og give 12 som første karakter dette skoleår.