Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Mus-samtalen: Mere fokus på udviklingsdelen

Januar eller februar måned er ofte lige med den årlige mus-samtale hos den nærmeste leder. Jeg efterlyser en ny tilgang til samtalen, da den ofte blot ender i en times snak om trivsel og ønsker til næste skoleår. For mig at se fylder udviklingsdelen alt for lidt.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Pixabay/google.com

Mine mus-samtaler har stort set altid været en behagelig times samtale, hvor mine forskellige ledere i tidens løb har lyttet anerkendende til mine glæder og frustrationer ved lærerjobbet. Jeg må dog indrømme, at jeg savner at samtalen kommer et spadestik dybere ned.

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

I mine samtaler har der, i hvert fald i mine øjne, været fokus på alt for mange punkter. Min leder og jeg berører svagt mange ting uden rigtig at komme i dybden.

Kunne man måske med fordel have ét fokuspunkt hvert år, og så komme mere i dybden med det?

Udviklingsønsker

Det er vigtigt at pointere, at jeg altid har følt at mine ledere har lyttet og givet mig taletid – alligevel føler jeg ikke at ordet MUS (medarbejder – udviklings – samtale) kommer meget i spil. Med skolernes stramme økonomi, tidens pres fra oven og en skolereform, der stadig bløder – ja, så er der mange ønsker, jeg kunne afgive til min leder hvert år. Men ét er ønsker, noget andet er realitet, og når jeg efter hver mus-samtale modtager det årlige referat til underskrivning ved jeg bare, at mine ønsker om udvikling vs. de aftaler, vi reelt kan lave sammen, er milevidt fra hinanden – endnu engang…