Folkeskolens danskrådgiver
Blog
Legegrupper: Skal børnene tvinges til leg?
For et par uger siden skulle min datter hjem til en af drengene fra sin klasse. Det var ikke noget, hun selv havde efterspurgt, men derimod et ønske om legegrupper fra klassens forældreråd.
Foto: Thomas Hawk/Flickr.com
Da forældrerådet i min datters 0. klasse præsenterede ideen om legegrupper, sad jeg med ambivalente følelser.
På den ene side syntes jeg, at det ville være en god idé at få åbnet op for at lege på kryds og tværs drenge og piger imellem – men på den anden side kender jeg også min datter rigtig godt. Hun er en pige, der trives rigtig godt i trygge og kendte omgivelser, men som godt kan have lidt startvanskeligheder. Derfor var jeg spændt på hendes reaktion, da jeg præsenterede hende for legegruppens tilblivelse. Til min overraskelse var hun forholdsvis tændt på ideen om at tage hjem sammen med fire andre børn fra klassen.
Kan man melde fra?
Jeg vil meget gerne udvide min datters horisont i forhold til legemuligheder – især når hun kun har et halvt års skoleerfaring på bagen. Det er sundt at møde forskellige personligheder og lære af hinandens forskelligheder.
Min datter havde en rigtig god dag. Men hvad nu hvis min datters reaktion havde været anderledes? Hvad nu hvis hun bare ikke havde lyst til at tage med efter skole? Hvordan skulle jeg så have reageret på det? Jeg vil gerne bakke op om fællesskabets initiativer i klassen, men samtidig føler jeg, at det kan være svært at melde fra til sådanne arrangementer .
Børnenes kalender er fyldt
Derudover er jeg opmærksom på det faktum, at vi forældre ind imellem har en tendens til at arrangere vores børns hverdag og generelle barndom. Vi fylder kalenderen op med arrangementer som legegrupper, spisegrupper, trivselsgrupper, klasseudflugter, julehygge i klassen, overnatninger med klassen osv. Vi forældre minder nogle gange om de professionelle mødebookere, der er ansat til at holde styr på travle menneskers omfangsrige kalender.
Selvom vi så gerne vil hjælpe vores børn, så er der meget læring i selv at skabe sine kontakter.
Jeg ser ikke legegrupper som et onde, vi skal til livs, for det åbnede jo klart noget godt for min datter.
Jeg synes blot, at vi skal være opmærksomme på vores ”arrangør-gen” som forældre, og samtidig respektere den frihed, der bør være til at sige fra på voksenarrangeret samvær – hvis ens barn simpelthen ikke har lysten.