Hvorfor er du lærer?

Her er et udpluk fra elevens kort, som jeg har fået lov til at gengive:

Kære Trine

Tusind tak for dig, og for alt hvad du gør.

Tak for at du altid træder ind i et rum med et smil på læben og en summende glad energi. Det er så skønt, og det smitter.

Tak for altid at løfte mit humør en smule. Tak for aldrig at gøre timerne kedelige. Uden dig tror jeg ikke, at jeg havde været så glad for danskfaget, som jeg er.

Tak for altid at fremhæve det positive i hver en elev. Du skaber tryghed og selverkendelse!

Tak for at du gør skolen til meget mere end bare skole.

Jeg kunne fortsætte, for du er virkelig en lærer, jeg altid vil huske.

Jeg håber og ved, at du vil give samme glæde til mange elever fremover, og hvor er jeg glad for det. Det ændrer nu ikke på, at jeg synes, at det er helt vild trist at skulle sige farvel til dig som lærer.

Tusind tak for dig!

XX

Derfor er jeg lærer

Lige da jeg genlæste kortet, blev jeg først rørt. Herefter meldte en masse tanker sig. En refleksion over hvorfor mit lærerjob stadig siger mig noget.

For mig er der noget følelsesmæssigt forbundet med at være lærer. Relationerne spiller på følelser, selvom vi også skal være professionelle. Jeg er ikke en lærer, der sovser mig ind i elevernes følelser. Det kan jeg godt skille ad. Men jeg involverer mig i alle og forventer, at der i min klasse opstår et bånd os alle imellem. 

Vi er i lokale sammen, fordi vi vil hinanden noget. Jeg vil mine elever noget. Det skal de kunne mærke, og det tror jeg, de kan.

Et brev som dette er naturligvis ikke hverdagskost, og det fremlægges ikke her for at flashe mine egne kvaliteter. Jeg blev bare lige mindet om, hvad den dybere grund til mit fortsatte virke i lærergerningen er.

Det relationelle med de børn og unge, der kommer min vej.

Brevet her er netop svaret på, hvorfor jeg er lærer nu på 20. år. Hvorfor jeg igen i morgen har lyst og modet på endnu et skoleår - både med glæder og udfordringer, som lærerjobbet kræver.

Hvorfor er du lærer?