Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Når eleverne står for forældremødet

I sidste uge havde vi forældremøde i 9C. Denne gang var strukturen på mødet ikke, som den plejer at være, for eleverne stod for første del af mødet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: SuSanA Secretariat/flickr.com

Jeg kan som lærer indimellem føle, at forældremøderne kan ramme en skabelon, der er set før. Ofte starter vi  lærere ud med en kort status på trivsel, derefter lidt om det faglige og til sidst kan der være et par fælles spørgsmål, som forældrene i små grupper skal tage stilling til og drøfte.

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

I år ville jeg prøve noget andet – jeg ville have eleverne på banen.

Min klasse blev inddelt i fire grupper, som sammen skulle lave en præsentation af årshjulet i 9. klasse. De skulle med slides eller lignende lave et lille oplæg om dato for projektopgave, terminsprøver, mulige udtræksfag, skriftlige prøver, sidste skoledag, mundtlige prøver samt dimissionsfesten på skolen.

Elevernes ejerskab

Hensigten med elevernes tilstedeværelse var klar. Jeg ville have eleverne til at sætte sig grundigt ind i, hvad de kan vente sig her i folkeskolens sidste skoleår. For mig er der stor forskel på, om eleverne selv skal søge oplysningerne, eller jeg blot fortæller om dem i klassen. Lidt for mange unge får disse år serveret dagligdagen på et sølvfad hos mor og far, og derfor kan det at tage ejerskab for et projekt være udfordrende for nogle. Derfor skulle eleverne selv finde frem til og strukturere den information, de ville præsentere for forældrene.

Eleverne blev på aftenen gjort ansvarlige for en gruppe forældre, for hvem de skulle berette om skoleårets gang. Det klarede de flot!

Den efterfølgende evaluering med forældrene var klar og entydig – den alternative fremlæggelse havde med de unge som formidlere været både fængende og kompetent.

Det vigtige overblik

Tilbage står jeg med en oplevelse af elever, der blev aktive omkring deres afsluttende år. Målet var at kommunikere det ud til forældregruppen, og det lykkedes – men gevinsten var større end det. Flere elever fik et helt andet overblik over året, og hvad det indeholder, ved selv at tage ansvar for formidlingen.

Det skabte en anden opmærksomhed fra forældresiden, at eleverne var på denne aften. Det virkede stærkt!

Men det behøver ikke kun være på 9. årgang, at man kan gøre brug af eleverne på møderne. At tage ansvar for sit eget skoleliv er sundt også i de klassetrin lige under afgangseleverne.

Elever i dag er efter min mening ofre for den enorme strøm af info, der efterhånden er tilgængelig. De er vant til at slå modtageren til. Så at rekvirere info er ingen sag for dem. Til gengæld var det interessant at se dem behandle data og derefter kommunikere det ud.

En øvelse der som en paraply bredte sig fagligt og dannelsesmæssigt ud og blev til mere end blot en fremlæggelse.