Trine Hemmer-Hansen

Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Når lærergerningen går i følelserne

Gennem mine efterhånden 14 år som lærer er jeg stødt på en del elever, som af forskellige årsager virkelig er kommet ind under huden på mig. Nogle af dem har selv opsøgt hjælpen hos mig, mens andre faktisk i starten prøvede at undgå den. Det kan være svært at skelne mellem at være professionel og være drevet af følelser.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Giorgio Montersino/Flickr.com

Lærerrollen handler om at danne og uddanne børn og unge mennesker. Jeg er sammen med eleverne i op til syv timer dagligt, så det er klart, at jeg får et tæt forhold til mange af dem.

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Efter reformen er antallet af netværksmøder og ekstra samtaler om udfordrede elever i den grad steget, så på den baggrund kommer jeg rigtig tæt med enkelte elever. Jeg bliver inddraget i elevernes familiære relationer og er især med på sidelinjen, når oplevelserne kan gøre rigtig ondt.

Følelserne kommer i spil

For et par uger siden talte jeg med min leder omkring en elev og dennes private liv. Det er en ubeskriveligt udfordrende situation, vedkommende står i. I denne situation kan jeg mærke, at mine følelser har svært ved at holde sig i ro, da der er nogle værdier og personer på spil, der påvirker mig dybt.

Jeg burde holde distance og kigge med faglige og pædagogiske briller på scenariet, men når nogle af mine absolutte grundværdier bliver udfordret i en situation, jeg er meget tæt på, så bliver det enormt vanskeligt at være professionel.

Det skal jeg – ja, det ved jeg, men ind imellem må jeg også være ærlig overfor mig selv og andre.

Måske begynder jeg at overveje - magter jeg denne situation? Er jeg mon den bedste til at være på her? Eller skal én af mine kollegaer tage over?

Disse situationer fordrer et godt teamsamarbejde, og lektien i disse scenarier må være, at det er godt at være flere på.

Flere øjne til at se, og flere ører til at lytte.

Vigtigt med sparring

Teamsamarbejdet er her et svar og en handlemulighed, jeg kan trække på, hvis jeg når over min grænse.

Faglig sparring kan hjælpe, og jeg kommer på sporet igen og får pakket de personlige hjertesager væk for en stund.

Et pitstop kan være gavnligt, hvis jeg i andre situationer kører helt fast og bliver for påvirket. Jeg skal blot gøre det klart, at stoppet kan tage længere tid, end jeg bryder mig om – og det er ikke altid sikkert, jeg kommer ud på banen igen.

Men dette er ikke et formel 1 løb, hvor alt slutter, med en følelsesmæssigt påvirket motor.

Det her er Le Mans, hvor en anden bil kører runder, mens jeg provianterer og får overblikket igen.

Derfor er det godt at være flere om at højne professionalismen.

Powered by Labrador CMS