Skal der være en gruppeplads til alle elever?

Når eleverne bevæger sig mod prøverne, vil der i visse fag være mulighed for gruppedannelser. Hvordan håndterer vi udfordringen med elever, der af forskellige grunde har vanskeligt ved at finde en sammenhæng?

Offentliggjort

Hvert år, når prøverne nærmer sig, opstår der mange situationer, hvor vi som lærere skal være skarpe på at bevare overblikket. Nogle elever fokuserer målrettet, nogle panikker, andre slår op i banen og enkelte tager tingene med ophøjet ro.

Det er enormt individuelt, hvordan eleverne går til opgaven, der venter dem. Derfor er det også en udfordring for os lærere at facilitere på en ordentlig måde omkring særligt gruppedannelserne.

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er at dele sine refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Vi er nemlig enormt trænet i tanken om, at ingen må stå alene. I den danske folkeskole og gennem hele den danske samfundstænkning har vi fokus på, at alle skal løftes igennem. 

Når eleverne hjælper hinanden

Når jeg husker min egen skoletid, og hvis jeg ser tilbage på min lærergerning, så har jeg i tusindvis af observationer på, hvordan kompetente elever er med til at støtte og hjælpe udfordrede elever. Lærere har, gennem al den tid jeg kan huske, benyttet sig af dette værktøj, som i en klasse kan give rigtig god mening.

Det er en tanke, jeg godt kan lide. At vi i folkeskolen sørger for hinanden og trænes deri, tror jeg, er med til at skabe et samfund med mindre spændte elastikker mellem skæbner, end man ser så mange andre steder.

Man ligger, som man har redt

Jeg bliver dog udfordret på tanken, når prøverne nærmer sig, og enkelte elever, som ikke har udvist engagement gennem skoleåret, pludselig forventer en redningskrans i form af en gruppe.

For mig er der stor forskel på at være fagligt udfordret og vise engagement, fremfor bare at slå op i banen. Jeg har gennem min tid som underviser oplevet enkelte elever, som intet lavede gennem flere år. Hver gang, der var gruppe arbejde, sprang de over og pjattede tiden væk. Når der skulle præsteres, trak de i modsatte retning. Når der skulle fremlægges, ville de gerne lige informeres om, hvad de skulle sige.

Eleverne som ikke har ydet

Her rækker min respekt ikke særligt langt. Jeg kan sagtens spotte, om elever trækker sig grundet faglig usikkerhed. Der vil jeg altid gerne hjælpe tilbage på sporet, men ofte har jeg oplevet elever med en lidt for stor curlingkost foran sig, der nærmest ikke har kunnet finde momentum gennem to år.

Her sætter jeg foden ned som lærer og går imod mine principper. Jeg vil ikke altid facilitere en gruppe til elever, der har været i badeland, mens de andre har svømmet baner.

Jeg har ofte oplevet denne type elev pludselig få travlt med at hægte sig på en god gruppe, selvom vedkommende intet har vist gennem året. De fleste elever spotter det også hurtigt, og de søger råd hos os lærere. De ved, at disse elever kun søger deres selskab for at ride med ind over målstregen.

Jeg synes ikke, det er rimeligt, at elever, der ikke har ydet, skal have deres ønskescenarie for en gruppe opfyldt.

De elever, der har gjort deres bedste – uanset niveau – fortjener derimod muligheden for at arbejde sammen mod deres mål.