Når pigerne laver dagsordenen

Når man går i 7. klasse gennemgår eleverne en skelsættende udvikling - både i forhold til kroppens fysiske udvikling, men i lige så høj grad på det psykiske plan.

Udviklingen sker i forskellige tempi, og det kan give anledning til megen tvivl og oceaner af spørgsmål blandt teenagerne, for hvor finder de svarene, når de ikke altid har lyst til at spørge deres forældre?

Emnerne klassens pigerne kommer med strækker sig over alt fra det personlige til det generelle indenfor udviklingen i 7. klasse.

Det unikke rum

Vi har fået skabt et helt specielt rum, hvor alle spørgsmål er velkomne – og hvor pigerne åbner op og deler ud af deres erfaringer. Fortroligheden opstår gennem tryghed, og den genereres gennem en åbenhed, hvor eleverne får lov at sætte dagsordenen. Jeg har efter de første gange med pigerne reflekteret en del over, hvor ofte i min lærerkarriere jeg egentlig har givet bolden til eleverne. I denne ramme giver det mening, og netop rammen skaber det fortrolige møde.

Jeg er både imponeret over pigernes nysgerrighed men i lige så høj grad over deres åbenhed. Helt naturligt er pigerne forskellige steder i deres udvikling, og det faktum giver anledning til en masse spørgsmål hos de piger, som venter i spænding og nervøsitet over, hvad der sker i deres krop, når næste trin pludselig melder sin overrumplende ankomst.

Jeg starter ofte vores samtaler op, men hurtigt giver mit anslag anledning til refleksion og spørgsmål, og derfra tager pigerne som regel over.

Den fælles erfaringsdannelse

Gennem dialogen har jeg tydeligvis lært pigerne endnu bedre at kende, og via det faktum at vi i folkeskolen både skal danne og uddanne, er netop dette kendskab til den enkelte med til at forme en sammenhæng, hvor livsmestring kan udvikles gennem fælles erfaringsdannelse.

Pigernes dagsorden leder mig. Jeg sætter rammen og med en fælles udstukket kurs forsøger vi at blive klogere på os selv, hinanden og livet.