Når kollektivet rammes

En klasse går ikke igennem skoleårene uden udfordringer. De kan komme i alle afskygninger. Elever kan indbyrdes have konflikter, enkelte elever kan have det vanskeligt, forældre kan være udfordrede, samarbejdet på tværs kan være modstandsfyldt osv.

I klasserummet er vi lærere dog underlagt en form for plan, vi skal igennem, for at eleverne bliver klædt godt på mod videre uddannelse.

I netop dette rum kan lynet let slå ned og forårsage store omvæltninger for helheden.

Gruppen, der sidder tilbage og betragter menageriet, bliver ofte beskrevet som de mindst ramte i disse sammenhænge – det er jo den eller de konfliktende parter, der lider! “De andre skal nok klare sig”!

Men alligevel vil jeg gerne slå et slag for gruppen af betragtere. De elever som igen og igen skal vente, til undervisningen kan komme i gang i dansk, idræt, musik, engelsk, HD eller lignende, fordi der skal løses komplicerede problemstillinger, eller man afventer en form for arbejdsro.

Hvad gør jeg aktivt for disse elever, når udfordringerne melder sig i klasserummet, og har jeg dem overhovedet i mine tanker, før dagen er tilendebragt?

Når eleverne bliver til tilskuere

Jeg er med på, at alle børn skal dannes mod et mangfoldigt samfund, og det at gå i skole med forskellige mennesker giver et billede af en verden, der ikke altid arter sig, som man selv ønsker det.

Den tanke holder jeg meget af!

Men der, hvor filmen knækker for mig er, når sammenhængen igen og igen bliver krøllet sammen, og en gruppe elever bliver mere tilskuere end aktører i deres egen hverdag.

Jeg har den seneste tid tænkt, om jeg i klassesituationer kunne have en mere selvstændig og selvkørende elevplan klar til svære tider. Så eleverne ikke skal sidde og vente så meget. For så snart jeg er primus motor på en time med f.eks. et oplæg, så gør jeg også sammenhængen sårbar.

Dog kan eleverne ikke konstant være selvkørende og selvlærende, men måske kunne tanken om et “beredskab” i denne retning, når det hele går i rod, være behjælpelig.

Elever der bliver udfordret af udfordrede elever

Samtidig tænker jeg også på de lærere, der ind imellem står med en sammenhæng, hvor almen undervisning i f.eks. HD, idræt, musik eller lignende må opgives, fordi gruppen af elever, der mistrives eller udfordrer på anden vis, er for stor.

Det kan ind imellem være en nærmest uløselig situation, og fagene idræt, musik, HD osv. kan også være vanskelige, da de er ude af vante rammer.

Det korte af det lange er, at jeg den næste tid vil allokere min opmærksomhed mere ligeligt, når jeg støder i disse dilemmaer.

Jeg har et stort hjerte for både de udfordrede elever – og de elever der bliver udfordret af udfordrede elever.

Tingene skal blot pædagogisk og didaktisk vægtes rimeligt!