Folkeskolens danskrådgiver
Blog
Den (u)nødvendige overlevering
Før og efter sommerferien finder der som regel overleveringer sted internt på skolerne. Tidligere klasselærere skal videreformidle viden, faglig info og personlige opmærksomhedspunkter, men hvor kvalitative er disse overleveringer egentlig?
Foto: Flickr.com
Når jeg skal overtage en ny klasse, står der som regel en lærer på spring med oplysninger, der gerne skal videregives.
Gennem mine år som lærer har jeg siddet til en del af disse møder. For mit vedkommende må de gerne være korte og præcise.
Jeg ønsker en forberedt og eksakt samtale, hvor jeg får oplysninger om særlige behov som eksempelvis dysleksi og diagnoser samt familiære omstændigheder, der kan gribe ind i hverdagen.
Hvad skal overleveres?
Jeg har ikke noget ønske om en langstrakt samtale om alle elever – gennemgået i alfabetisk rækkefølge. Elevernes niveau har jeg et behov for selv at danne mig et indtryk af. Ofte kan enkelte blomstre ved den blotte tilstedeværelse af en ny lærer, og denne ”nye start” kan forplumres af en evt. overlevering, hvor ”ballademagerne” eller ”de udfordrende elementer” allerede er udleveret.
En lærers tankesæt kan blive fastlåst ved en for faglig og social rundbordsudlevering, og jeg risikerer enkelte elevers ”second chance” smuldrer, fordi narrativet viderebygges i samtalen.
Nu skal det ikke forstås således, at jeg som lærer intet vil høre om fagligheden, men kun polerne interesserer mig. Hvor skal jeg være særligt opmærksom?
Eleverne skal have muligheden for at vise MIG, hvem DE er. Det er af højeste vigtighed! Derfor vil jeg gerne have sorteret det unødvendige fra – så jeg kan få den nødvendige overlevering.
God overlevering og god sommer!