Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Når corona overtager lærerværelset

I sidste uge havde vi fordybelsesuge på vores skole. En uge hvor vi normalt har mulighed for at blande eleverne på kryds og tværs af årgangen, og samtidig have fokus på ekstra samarbejde og vidensdeling lærerne imellem. Desværre gjorde corona for alvor sit indtog på lærerværelset, og det kunne mærkes på de lærere, som var tilbage.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Pixabay.com 

De fleste kender sangen om cyklisterne, der en efter en falder fra. Svigtende bremser, busser og lyskryds gør det langsomt af med cyklisterne. I skolen er der i stedet en fællesnævner - Corona! 

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Efter eleverne har været hårdt ramt, har lærerne nu måttet sande, at heller ikke de er uovervindelige. 

De seneste uger har været udfordrende nok, selvom det blot var lidt fravær fra elever hist og her. Som lærer får man efter sygdom elever tilbage, som selvom de har gjort deres bedste for at holde sig opdateret – alligevel ikke helt er det. Fravær skaber altid faglig disharmoni i en klasse, da ting som gruppearbejde vanskeliggøres, hvis ikke alle er “på samme side”. 

Disse år har generet mere fravær end nogensinde i min lærerkarriere, og det har til tider været svært. Særligt online-delen har fyldt, men det konstante fravær, som ingen jo var skyld i, har også gjort en hel del ved klassedynamikkerne. 

Når også lærerne rammes 

Men dette er dog alligevel ikke noget ved siden af, når lærergruppen rammes. Pludselig mangler der hænder, og som lærer kan man pludselig stå ganske få med en hel årgang, og der er ingen anden udvej end at få det til at virke. 

Vi har stadig ikke nået et punkt, hvor corona ikke tages meget alvorligt, og ugentligt sendes mange fortsat i isolation i mange dage. Skolen kører på pumperne, men samtidig imponeres jeg over, at vi stadig står...sammen med eleverne.  

Denne proces er lykkedes ved fælles hjælp, og eleverne er i øjeblikket medspillere i en sammenhæng, hvor dagene fortsat er uforudsigelige. 

Vi har lært meget af denne periode. Som lærere fik vi dagene til at fungere godt uden tonsvis af møder, vi udviklede nye strategier i forbindelse med online, og så har vi udviklet et nyt stadie i forhold til hygiejne. Dette er blot en flig af de nye ting, pandemien lærte os. 

Men den vigtigste af dem alle er, at vi står det igennem sammen. Lærere, pædagoger og elever!