Lejrskole udvider pandelampens skær

Foto: Privat/Trine Hemmer-Hansen

Hver eneste gang jeg kommer hjem fra en lejrtur, så tænker jeg over, hvor vigtige disse dage væk fra den almindelige hverdag i skolen er.  

Der skal laves budget til tre dage, opnås enighed om en madplan, handles ind, ryddes op, gøres rent og i det hele taget udvises respekt overfor hinanden, når man bor så tæt sammen i en lille hytte. 

Det at eleverne oplever og ser hinanden i en helt anden kontekst, er vigtige lærepenge, når vi igen lander i klasselokalet.  

Eleverne skal spille hinanden gode 

I det normale klasselokale har eleverne ofte fået en egen ‘rolle’, som kan være svær at komme ud af. Derfor er det ekstra vigtigt, både at få lov til at opleve ens klassekammerater og sig selv, når højt aktivitetsniveau og manglende søvn spiller ind. 

Eleverne skal give plads til hinanden, hjælpe hinanden og selv mærke efter, hvordan de selv har brug for et break – alt sammen i en cocktail af madlavning, oprydning, cykeltur i strid modvind på en cykel uden gear. 

Pandelampens slingrekurs 

Men det er ligeledes interessant at få rusket den pandelampe, vi lærere går rundt med. Det er den, der fokuserer på lige præcis det, jeg personligt bliver optaget af. 

Jeg må indrømme, at en lejrtur godt kan få mine øjne op for blinde vinkler i mit daglige pædagogiske og didaktiske arbejde. Jeg kan som lærer nemt komme til underbevidst at dele elever ind i kategorier, hvor mine forventninger ofte spiller sammen med en fastlåst forforståelse af den enkelte. 

Derfor er pandelampens slingrekurs på lejrturen så velkommen, da mit spotlight pludselig finder andre interessante sider af eleverne i afkrogene af en social lejrtur. 

Forhåbentlig tager jeg ved lære af det nyligt lærte, og det skal gerne fremadrettet komme eleverne til gode, at jeg har fået nye perspektiver på det personlige aspekt hos flere elever.