Folkeskolens danskrådgiver
Blog
Eleverne skal selv lære at lære
Mange unge mennesker i dag er vant til at få at vide, hvad de skal gøre. ”Gå ud med skraldespanden”, ”Tøm opvaskemaskinen” eller ”Ryd op på dit værelse”. Dette sker meget sjældent på eget initiativ. Denne lidt initiativløse zombie-tilstand kan jeg ofte se gå igen i danskfaget i de ældste klasser. Alle sidder og venter på, hvad jeg kommer med! I ugerne op til vinterferien gjorde jeg op med dette. I min danskundervisning ville jeg have eleverne til at fortælle mig, hvad der var vigtigst i novellerne.
Foto: Linda Hartley/Flickr.com
En undervisningsmetode, jeg ofte er stødt på gennem mine mange år som dansklærer, er spørgsmål fra lærer tll elev. Læreren har angivet enten nogle spørgsmål eller nogle punkter, som eleverne i grupper skal prøve at finde svaret på. Derefter mødes klassen i plenum, for så at byde ind med løsningen til de stillede spørgsmål.
Jeg er ikke tilhænger af det - jeg vil have mine elever mere på banen!
Mine elever skal lære ansvar og selvstændighed. Derfor skal de med min minimale vejledning selv finde frem til det væsentligste i den valgte tekst. Jeg lægger fliserne frem, men stien må de selv kreere.
De skal lære at lære det selv…
--------
Opgave:
Genre: Novelle
Fordybelsesområdet: Naja Marie Aidts forfatterskab
I får tildelt en novelle fra Naja Marie Aidts novellesamling ’Vandmærket’. Her skal I stå for 45 minutters undervisning af de andre i klassen. De andre har læst jeres novelle.
Følgende punkter skal indgå i jeres undervisning:
- Opgave om sproget
- Opgave om skrivestilen i 90’erne
- Opgave om inferencer
- Opgave om symbolikken om vand
-----------
Eleverne fandt selv opgaverne
Inden mit forløb var mit mål, at eleverne selv fandt opgaver, som de syntes var relevante for lige netop deres udvalgte novelle. De skulle være ansvarlige for, at vi fik teksten tolket og kom i dybden med den – og samtidig havde alle de andre i klassen en forpligtelse overfor deres klassekammerater, at få læst de andre noveller, så de kunne deltage i fortolkningen.
De fandt selv afsnit, som de fandt væsentlige at tolke på, og på den måde var de klart mindre afhængige af min hjælp.
Jeg havde ikke et ark liggende, hvor der stod: ”Kig på side 39….. hvordan tolker I søsterens reaktion på…..” – det var elevernes eget ansvar at finde de steder.
Evalueringen bagefter var god. Eleverne sagde klokkeklart, at de følte et større ansvar for tolkningen af teksten - at de havde læst den flere gange, og sammen havde de fået en god forståelse af tekstens indhold. Jeg gav ansvaret videre – og de tog godt imod det.
Det er bestemt ikke sidste gang, jeg benytter mig af denne strategi.